Massivt genbrug på gammelt fynsk gods
Gennemgribende renovering ruster Holstenshuus Gods på Fyn til at klare en del år mere
3
Billeder
Holstenshus har i godt 300 år tilhørt den sammen familie. Tegnestuen VAAG var sparringspartner ved renoveringen. (PR foto)
Holstenshuus, som er beliggende nordøst for Faaborg på Fyn, har i godt 300 år tilhørt den samme familie, der i dag driver godset som en virksomhed.
Det omfatter i alt cirka 850 hektar og tæller ud over den fredede hovedbygning og tilhørende park en række beboelseshuse og erhvervsbygninger til udlejning.
Godsets alder fornægter sig dog ikke, og ikke mindst bindingsværkets tilstand havde efterhånden gjort den såkaldte staldgård uanvendelig.
En gennemgribende renovering og restaurering har nu rustet den gamle staldgård ved Holstenshuus Gods til at tolerere tidens tand de næste mange år.
Hensyn til udtrykket
Med et nyudviklet diffusionsåbent isoleringssystem er bygningen blevet efterisoleret.
”Og der er taget hensyn til det bevaringsværdige bindingsværks arkitektoniske udtryk”, siger arkitekt Thomas Hillerup fra tegnestuen VAAG, der har ageret sparingspartner i forbindelse med renoveringen af Holstenshuus’ staldgård.
Som restaureringsarkitekt ser han ofte eksempler på fejlisoleret bindingsværk, der giver dårligt indeklima samt skimmel og råd i murværket.
”Når ydervægge i bindingsværk skal energirenoveres, anvendes der alt for ofte dampspærresystemer. Det er ikke velegnet til gammelt byggeri, da løsningerne er vanskelige at gøre tætte. Resultatet er ofte ”overisolerede” huse med fugtige konstruktioner og risiko for råd, skimmel og frostsprængninger, fordi murstenene bliver kolde og fugtige”, siger Thomas Hillerup.
Komplekset, som er et trelænget anlæg beliggende ved hovedbygningen, blev opført i 1860’erne for at huse stalde, tjenesteboliger og materialerum.
Den 1.000 kvm store bygning har en såkaldt bevaringsværdi klasse 1, og da den var i dårlig forfatning stod valget mellem nedrivning eller en gennemgribende renovering samt restaurering med tilhørende udskiftning af tag og facader.
Genbrug af mursten
Valget faldt på de løsninger, der så vidt muligt kunne bevare bygningens oprindelige arkitektur, forklarer godsets ejer Ditlev Berner:
”Ønsket om at være tro mod det oprindelige udtryk har medført, at det fortsat er bindingsværk magen til det gamle og med samme sætninger, der holder sammen på huset. De gamle mursten er blevet genbrugt både ind- og udvendigt, ligesom der er anvendt gammelt rudeglas til vinduerne”, siger han.
Diffusionsåbenhed mod fugt
Ifølge Thomas Hillerup er det således afgørende, at en bindingsværksbygning er i stand til at komme af med fugten – en egenskab, som det brugte isoleringssystem med lermørtel er med til at sikre.
Ligeledes er der mellem isoleringspladerne og den indvendige side af bindingsværket blevet lerklinet med mørtlen, hvilket bidrager til at lede fugten væk fra træværket og opretholde balancen i den gamle bygnings følsomme facader.
”Kimen til et godt indeklima - og til tørre og skimmelfri bindingsværksfacader - er diffusionsåbenhed. Frem for at udføre en damptæt løsning har vi med systemet skabt fri fugttransmission og modvirket ophobning af fugt i ydervæggene”, siger han.
Sådan arbejdede håndværkerne
Den indvendige isolering skulle harmonere med de oprindelige materialer på Godset. Bindingsværkshuse har slanke ydervægge, og derfor er det vigtigt at undgå for tykke vægge i forbindelse med renovering, hvis den oprindelige arkitektur skal bevares.
Med otte centimeter tykke såkaldte Ytong Multipor isoleringsplader fik de udførende opnået den smallest mulige løsning i forhold til den ønskede isoleringsværdi. Også de karakteristiske pudsvægge, som kendetegner gamle huse, kunne nemt gengives takket være Multiporens pudsede overflade. Afslutningsvis blev der pudset med en kalkpuds.
Den indvendige isolering skulle harmonere med de oprindelige materialer på Godset. Bindingsværkshuse har slanke ydervægge, og derfor er det vigtigt at undgå for tykke vægge i forbindelse med renovering, hvis den oprindelige arkitektur skal bevares.
Med otte centimeter tykke såkaldte Ytong Multipor isoleringsplader fik de udførende opnået den smallest mulige løsning i forhold til den ønskede isoleringsværdi. Også de karakteristiske pudsvægge, som kendetegner gamle huse, kunne nemt gengives takket være Multiporens pudsede overflade. Afslutningsvis blev der pudset med en kalkpuds.
