23948sdkhjf

Håndværkere køber det, de plejer

Kendskab til produktet er afgørende, når firmakortet skal i brug, viser ny rundspørge blandt landets håndværksvirksomheder.
Den danske håndværker stoler på sin mavefornemmelse, når han skal ud at købe nyt.

Det konkluderer analysefirmaet 4B Research på baggrund af en rundspørge blandt landets håndværksvirksomheder.

"Den danske håndværker lytter til de gode råd i butikken, men han sætter større lid til kollegernes troværdighed og egne erfaringer", siger direktør hos 4B Research, Dennis Blome.

53 procent af de adspurgte angiver, at de køber det produkt eller det mærke, som de kender i forvejen, og at det er dette parameter (ud af fire angivne), der er vigtigst for dem i købsprocessen.

"Tallene bekræfter, at byggebranchen er en konservativ branche, og at det kan være vanskeligt at komme til med et nyt produkt", siger Dennis Blome.

Det er ikke kun kendskab, der har betydning for købsadfærden hos landets håndværkere. Holdbarheden er også en væsentlig faktor for købsbeslutningen, hvad enten der er tale om arbejdstøj, værktøj eller noget tredje.

På tværs af seks produktgrupper svarer hele 71 procent af de adspurgte, at holdbarheden er det mest afgørende, når de skal købe nyt. Til sammenligning prioriterer 19 procent, at det er let at anvende produkterne, 9 procent svarer, at leveringstiden er afgørende, og 2 procent går mest op i, at der er mulighed for reparation.

Det er tredje gang, at 4B research gennemfører sin rundspørge blandt landets håndværkere. Firmaet har spurgt 500 ansvarlige for indkøb af værktøj, byggematerialer, arbejdstøj og lignende i tilfældigt udvalgte tømrer-, murer-, el- og vvs-virksomheder om blandt andet valgkriterier og købsadfærd.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112