23948sdkhjf

Bidske annoncehajer i sommervarmen

Husk at forberede dine medarbejdere på sommerens hajangreb og fupfakturaer
Al erfaring viser, at ferieafløsere er let bytte for annoncehajer og andre fup-firmaer, og Håndværksrådets medlemmer melder allerede om en stigning af fup-fakturaer fra især udenlandske fupfirmaer, der sender falske fakturaer.

I sommerferieperioden har man andre beslutningsgange i mange virksomheder, og ferieafløsere er særligt lette ofre for sælgere af værdiløse annoncer, printerpatroner eller slet og ret fupfirmaer, der sender fakturaer for ydelser, der aldrig bliver leveret. Derfor råder Håndværksrådets jurister små og mellemstore virksomheder til at være særligt kritiske over for de henvendelser, der kommer i løbet af sommeren.

”Som virksomhedsleder bør man beskytte sig ved at tale en række forholdsregler igennem med de medarbejdere og vikarer, der er på arbejde i ferieperioden”, siger jurist Jeppe Rosenmejer fra Håndværksrådets juridiske afdeling.

Sådan opdager du en annoncehaj
På Håndværksrådets hjemmeside www.hajnettet.dk kan du bl.a. finde gode råd til, hvordan du opdager en annoncehaj og hvordan du afviser de efterhånden sjældne telefoniske henvendelser og de meget hyppige forsøg på fakturafup.

”Tro ikke, at man kan betale sig til at få lov at være i fred for de pågående fupfirmaer. Tvært imod skærper betalingerne fupfirmaernes appetit” advarer Jeppe Rosenmejer.

Han forklarer, at Danmarks forretningskultur bygger på tillid. Det giver på den ene side en fantastisk effektivitet i forretningslivet, at vi stoler på hinanden. Men desværre betyder den store tillid, at mange danske virksomheder er lette ofre for fupfirmaerne

Beskyt din virksomhed

• Du kan gøre meget for at forebygge angreb fra annoncehajer. Påhajnettet.dk kan du finde en række gode råd.

• Indfør arbejdsgange i firmaet, så regninger ikke betales bevidstløst – specielt i ferier.

• Modtager du ordrebekræftelser på ydelser, som du ikke har bestilt, så gør skriftlig indsigelse, hvor du afviser kravet. Betal ikke!

• Har du sagt ja, men føler dig fuppet, så søg juridisk hjælp i din organisation eller på Håndværksrådets hotline.

• Føler du dig særlig groft behandlet og forsøgt bedraget, så anmeld sagen til politiet.

Kilde: www.hajnettet.dk



Sådan slipper du fri

Der er dog ingen grund til at fortvivle, hvis du er blevet kontaktet af en annoncehaj, for det er relativt enkelt at slippe fri af annoncehajernes gab. Jurist Jeppe Rosenmejer giver følgende fire gode råd:

• Start med at søge på firmaets navn på Google. Ofte vil du straks kunne se, om firmaet bliver beskyldt for fusk.

• Brug et af de 10 standardafslag, som kan downloades fra Håndværksrådets anti-hajside hjemmeside www.hajnettet.dk

• Politianmeld evt. fupfirmaet ved hjælp af den skabelon til politianmeldelse, Håndværksrådet har udarbejdet.

• Undersøg, om virksomheden er omtalt på hajnettet.dk’s side med advarsler mod navngivne firmaer.

• Lad være med at betale noget. Hvis svindlerne forstår, at du ikke vil betale noget, mister de interessen.

Find flere gode råd på www.hajnettet.dk

Artiklen er en del af temaet MesterTips.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125