Tag batterierne på ryggen
Saft og kraft i STIHLs nye AR 3000 36 V rygbatteri
Sammenlignes det nye batteri direkte med det tidligere AR 900 har det nye AR 3000 omkring 25 pct. mere oplagret energi og leverer driftstider på helt op til 13 timer, når der benyttes en af de store STIHL hækkeklippere.
AR 3000 rygbatteriet fungerer med alle STIHL maskinerne i PRO serien, og leveres som et komfortabelt og ergonomisk rygbæresystem med integreret hoftebælte.
"Opgaver som f.eks. trimning, hækkeklipning eller blæs er pludselig meget lettere," lyder det fra Rene Gjølander, teknisk ansvarlig hos STIHL Danmark.
"Det nye batteri giver mulighed for at arbejde en fuld dag uden anden afbrydelse end frokost. Batterimaskinerne giver god mening, når der arbejdes i støjfølsomme områder som f.eks. skoler, hospitaler, beboelses- og forretningsområder samt andre steder hvor der færdes mange mennesker", fremhæver René Gjølander og tilføjer, at i modsætning til benzinmaskiner, udledes ingen skadelige udstødningsgasser fra batterimaskinerne, og der er en væsentlig besparelse på forbrugsstoffer.
AR 3000 leveres med mange detaljer, specielt udviklet til professionelt brug: Hørbar og visuel alarm når batteriet er ved at løbe tør, regndækken og solidt rygbæresystem. Yderligere sørger det ergonomiske design med komfortable skulderseler, integreret hoftebælte og brystsele for at balancere vægten mest optimalt, hvilket reducerer trætheden effektivt.
Den avancerede STIHL Lithium-Ion teknologi sikrer mindst mulig spildtid og giver derved mulighed for at nå mere på samme tid. Benyttes STIHL hurtiglader AL 500, oplades AR 3000 fra 0-100 % på bare 160 minuter.
Artiklen er en del af temaet Værktøjstest.