23948sdkhjf

Genanvender nedslidte kunstgræsbaner

Det Herning-baserede firma Re-Match har opfundet en teknologi, der gør genanvendelse af kunstgræsbaner mulig. Et nyt grønt erhvervseventyr, mener minister
Lige nu kæmper Europas nationer om, hvem der skal tage EM-trofæet med hjem. Kampene spilles på ægte græs, men udenfor projektører og rampelys stiger anvendelsen af kunstgræsbaner.

Virksomheden Re-Match i Herning har derfor fundet ud af, hvordan man kan genavende de udtjente kunstgræsbaner.

Det skriver Licitationen-Byggeriets Dagblad.

Omkring seks mio. tons kunstgræsbaner vil ifølge Re-Match ende på lossepladser eller i forbrændingsanlæg over det næste årti. Det svarer groft sagt til vægten af alle tilskuerne til 33 EM-slutrunder. Dermed er der basis for et nyt grønt erhvervseventyr, mener miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), der netop har besøgt Re-Match.

”Re-Match ser muligheder for at tjene masser af penge på deres koncept. Det kan blive et nyt eksempel på, at cirkulær økonomi betaler sig, og jeg glæder mig altid, når vi kan skabe vækst og arbejdspladser på en måde, der samtidig hjælper miljøet”, siger Esben Lunde Larsen.

Gummi bliver til måtter

Hidtil har der været stor usikkerhed om, hvordan man bedst kunne behandle kasserede kunstgræsbaner. Nu åbner Re-Match’ teknologi en klar mulighed for genanvendelse, når virksomheden deler banerne op i gummi, sand og plast, så hele 99,9 procent kan bruges igen i nye produkter, fortæller adm. direktør i Re-Match, Andy Vels Jensen,

”Sandet fra banerne sælger vi tilbage til de kommuner, der har kunstgræsbanerne. Gummiet bliver brugt til vedligeholdelse af nye baner, og noget af det bliver skippet til USA, hvor det bruges til gummimåtter. Omkring plastfibrene er vi i dialog med producenter af kunstgræsbaner, så det på et tidspunkt kan indgå i ny produktion”, siger han.

Flere fabrikker på vej

En kunstgræsbane af 60 sand og 30 procent gummi. De sidste 10 procent er selve plastfibrene, der udgør ”græsset”.

Re-Match har taget patent på sin behandlingsproces og planlægger i de kommende år at udvide produktionen med anlæg i andre lande.

”Vores fabrik i Herning dækker nu Skandinavien, hvor Norge udgør 60 procent af vores marked. Vi har lavet en strategi, hvor vi frem mod 2018 har planer om at åbne yderligere fire fabrikker. Der kommer en i Tyskland og måske en i England eller USA, resten er ikke lagt fast”, siger Andy Vels Jensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079