23948sdkhjf

Byggevarekæde øger indsats over for rådgiverne

Carl F’s særlige arkitektbeskriver er tilbage efter kriseårene
Byggevarekæden Carl F, der er en del af den børsnoterede byggevaregrossist Sanistål, lancerer nu igen sin særlige service til arkitekter og rådgivende ingeniører.

Carl F’s særlige arkitektbeskriver vender tilbage den 1. august efter at have ligget i dvale under finanskrisen og byggeriets kriseår og vil nu igen kunne vejlede, når projekter skal beskrives og tegnes.

”Tingene har normaliseret sig i byggebranchen efter krisen, og der er kommet en ny tiltro til, at markedet vokser. Derfor vil vi gerne tilbyde denne særlige service igen, og vi vil gerne styrke kontakten til rådgiverne, for det giver os et godt billede af, hvilke projekter, der rører sig, og hvad det er, vi skal byde ind med både overfor arkitekterne og senere entreprenørerne”, siger Jan Bo Petersen, der er salgsdirektør for Carl F, i en pressemeddelelse.

40 års erfaring

Carl F’s arkitektbeskriver, Per Guldbrandsen, har snart 40 års erfaring med Carl F produkter.

Han har gennem mange år vejledt arkitekter og rådgivende ingeniører, når de skulle beskrive deres projekter.

Han kommer til at få en proaktiv rolle, hvor han tager fat i rådgivere, der arbejder med byggeprojekter, hvor det vil være relevant at byde ind med den produktpalette og ekspertise, som Carl F repræsenterer.

”Jeg tilbyder dem for eksempel at lave en dørbeslagbeskrivelse, og så møder jeg op på tegnestuen og hører, hvad de gerne vil have, og hvordan det skal fungere. Derefter laver jeg en beskrivelse på dørene i byggeriet og sender det til arkitekten. Det koster dem ikke noget, men er en service fra vores side,” udtaler Per Guldbrandsen.

Carl F sælger primært beslag samt låsesystemer, værktøj, værnemidler og befæstelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094