23948sdkhjf

Håndværkeres kunder samler viden i byggemarkederne

Byggecentre oplever en voksende tendens til, at håndværkerne benytter sig af byggemarkederne til at formidle viden og inspiration til deres egne kunder
Murermester Brian Pedersen fra Nørresundby er et godt eksempel på en voksende tendens blandt professionelle håndværkere: Han sender nemlig ofte sine privatkunder forbi sit lokale byggemarked, mens projekterne stadig er i inspirationsfasen.

På den måde kan kunderne se og høre om mulighederne i byggemarkedets udstillinger og hente nyttig inspiration, før de store beslutninger skal træffes.

”Kunden skal have en klar fornemmelse af, hvordan et færdigt resultat vil komme til at se ud. Det er derfor vigtigt, at du benytter dig af de udstillingskanaler, som du har til rådighed. Så får kunden en håndgribelig inspiration, som vi bagefter arbejder videre med”, fortæller Brian Pedersen i en pressemeddelelse.

Byggemarkeder til inspiration

At stadig flere håndværkere er begyndt at gøre som Brian Pedersen og bruger byggemarkederne som løftestang i deres eget salgsarbejde, oplever man også hos brancheorganisationen Danske Byggecentre.

”Håndværkerne er i de senere år blevet mere opmærksomme på, at det ikke er nok kun at levere et godt stykke håndværk. Man skal også have salgsteknikken i orden, ligesom service generelt er blevet en vigtig faktor. Her spiller byggecentrene i stigende grad en vigtig rolle som formidlere af inspiration og viden, fordi håndværkeren lige kan tage fru Jensen med ind, så hun kan se og røre ved de konkrete muligheder”, udtaler adm. direktør hos Danske Byggecentre Palle Thomsen.

Han synes især det er oplagt, når det drejer sig om et nyt køkken eller fliser til badeværelset, hvor stil og design vægtes mindst ligeså højt af boligejeren som korrekt udførelse.

Kvalitetsbevidste kunder

Hos Stark Aalborg er murermester Brian Pedersen langt fra den eneste professionelle håndværker, som jævnligt sender sine egne private kunder ind til byggemarkedets udstillinger af blandt andet fliser og badmiljøer.

”Generelt er de private kunder meget kvalitetsbevidste, og det stiller høje krav til håndværkerne om at levere en seriøs, troværdig rådgivning hele vejen igennem projektet. I den proces er det vigtigt, at vi som byggemarked altid står klar til at hjælpe håndværkerne med de løsninger og den viden, der gør det lettere at få indfriet ønskerne og sikret den rette byggetekniske kvalitet”, siger trælastdirektør Glenn Bojer fra Stark i Aalborg.

brahe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112