23948sdkhjf

Ekstralagret kulekalk fra Sverige

Svensk kulekalk er velegnet til vedligeholdelse og restaurering af traditionelt, bevaringsværdigt og historisk byggeri, såsom kirker og herregårde
Nordisk NHL, der er specialist i naturlig hydraulisk kalk og mørtel, har for nylig introduceret Målarkalk kulekalk på det danske marked. Kulekalken er velegnet til kalkning af bevaringsværdige og historiske bygninger. Den ekstralagrede kvalitet gør den drøj og smidig i brug og giver en smuk langtidsholdbar finish.

”Målarkalk kulekalk er en vådlæsket og vellagret kalkpasta, helt fri for tilsætningsstoffer. Den anvendes traditionelt til kalkning af pudsede overflader af lufthærdende eller hydraulisk kalkmørtel, samt på tidligere kalkede flader.

Kulekalken er meget velegnet til vedligeholdelse og restaurering af traditionelt, bevaringsværdigt og historisk byggeri, såsom kirker og herregårde”, forklarer Niels Nygaard, direktør i Nordisk NHL.

Målarkalk kulekalk fremstilles i Hyllinge i Skåne efter århundrede år gamle principper. Kulekalken lagres i underjordiske kuler i 3-5 år, eller i en ekstralagret kvalitet på 8-12 år. Målarkalk er markedsleder på det svenske marked.

”Det danske marked har savnet et kvalitetsalternativ indenfor kulekalk. Det skyldes, at der efterhånden er meget få producenter af kulekalk tilbage i Danmark. Nu importerer vi så produkter af høj kvalitet fra Sverige i stedet, og vores kunder er meget glade for at bruge det, siger Niels Nygaard.

Nordisk NHL markedsfører hele Målarkalks sortiment af kulekalk produkter, inklusiv kulekalk, sandkalk, kalkmælk, kalkvand og 12 pct. kulekalkmørtel
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078