23948sdkhjf

Stigeproducent til kamp mod dårligt arbejdsmiljø

Zarges klar med ambitiøst initiativ, der stiller skarpt på sikkerhed i højden
Hvert år anmeldes over 40.000 arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. I en ny rapport om arbejdsulykker fra
Arbejdsmiljørådet vurderes det, at kun halvdelen af alle anmeldepligtige ulykker anmeldes til Arbejdstilsynet. Underrapportering er således et velkendt fænomen, der er særligt udbredt blandt mænd i bygge- og anlægsbranchen.

Ifølge statistik fra Arbejdstilsynet er fald den helt store synder og omfatter en fjerdedel af alle anmeldelser af arbejdsulykker. Særligt byggepladser er farlige arbejdspladser. Det viser tal fra Arbejdsmiljørådets nye rapport, hvor bygge- og anlægsbranchen ligger nummer et over brancher med flest arbejdsulykker. På byggepladser er fald ved arbejde i højden på f.eks. tag eller stige den hyppigste årsag til alvorlige arbejdsulykker.

Det er på den baggrund, at stige- og stilladsproducenten Zarges har igangsat et nyt ambitiøst initiativ i samarbejde med nogle af byggeriets største aktører om godt arbejdsmiljø valg, der skal minimere risikoen for faldulykker.

Slut med vakkelvorne arbejdsbukke
En række af byggeriets største aktører har i samarbejde udviklet et nyt mærkat kaldet ”Godt arbejdsmiljø valg”. Mærkatet gives til produkter, der opfylder særlige specifikationer og som minimerer risikoen for fald. Det betyder for eksempel, at en arbejdsbuk skal have en platform på minimum 300x600 mm.

Zarges har taget den grønne mærkat til sig for at skabe sikre rammer for brugerne på byggepladserne.

”Skader og ulykker er ikke hændelige uheld. De kan ofte forebygges. Ved planlægning af en byggeopgave i højden skal der altid tages stilling til, hvilke hjælpemidler, der er nødvendige for at udføre arbejdet forsvarligt. Når vores stiger, platforme og stilladser bærer ’Godt arbejdsmiljø valg’-mærkatet bliver det let for håndværkerne at vælge sikrer løsninger, når de skal arbejde i højden. Det skal være slut med gamle træstiger, foldestilladser uden gelænder og smalle arbejdsbukke. Det er simpelthen for farligt på en moderne byggeplads”, siger Zarges’ direktør Jan Fahlgren.

Ergonomisk arbejdsmiljø
Den nye grønne mærkat på Zarges’ stiger, platforme og stilladser sætter ikke kun fokus på sikkerhed ved arbejde i højden. Produkter med ’Godt arbejdsmiljø valg’-mærkatet er ligeledes med til at skabe et sundt og ergonomisk arbejdsmiljø.

Håndværkerens skruemaskine er blevet stærkere, lettere og mere ergonomisk. Sådan skal det også være med deres stiger, platforme og stilladser. En håndværker skal have et solidt fodfæste, når han arbejder højt oppe. På den måde overbelaster han ikke kroppen unødigt. Forkerte arbejdsstillinger og -bevægelser slider nemlig på kroppen, og det forårsager arbejdsskader og kan forkorte håndværkerens tid på arbejdsmarkedet”, siger Jan Fahlgren. Han fortsætter:

”Danske håndværkere trænger til at få et løft i arbejdsmiljøet. Det glæder mig derfor, at nogle af byggeriets store aktører sætter fokus på godt arbejdsmiljø ved arbejde i højden. Mit håb er nu, at de mindre aktører følger trop, så antallet af faldulykker reduceres”.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203