23948sdkhjf

Se de nye folk i byggeriets virksomheder

Se hvilke virksomheder der r hyret nye medarbejdere i den seneste uges tid
Arkitektforeningen
Signe Sloth Hansen, 38 år, er tiltrådt i en nyoprettet stilling som projektchef og er samtidig trådt ind i Arkitektforeningens ledelsesgruppe. Hun er udannet cand.scient.pol. og kommer fra en stilling som chefrådgiver i Kuben Management. Cv'et tæller endvidere ansættelser som seniorkonsulent i Dansk Bygningsarv og chefkonsulent i Hausenberg,

Boligvex ApS
Michael Rosquist Andersen, 35 år, er ansat som entrepriseleder. Han er uddannet tømrer og har senest arbejdet som entrepriseleder hos Jørgen Lund Frederiksen A/S i Kolding.

BB Fiberbeton A/S
Nynne Knopf Mathiesen Nynne, nyuddannet bygningskonstruktør, er ansat hos BB Fiberbeton, hvor hun skal bistå med projektering, 3D-tegninger og tilbudsberegning til det danske marked samt til både det engelske og det tjekkiske marked.

Brunsgaard A/S
Anders Halsgaard, 49 år, er ansat som salgsingeniør. Han har 15 års erfaring fra forskallingsbranchen gennem ansættelser hos blandt andre Hünnebeck/Harsco og Doka. Han kommer senest fra et job som salgskonsulent hos Sanistål.

Bruno Nørgaard Hansen, 52 år, er ansat som intern sælger med fokus på udlejning og rådgivning af lifte, teleskoplæssere og skurvogne. Han har arbejdet inden for materieludlejning i mere end 18 år hos DNE Materiel Udlejning, Ramirent og senest hos ABC Ikast.

Enemærke & Petersen
Marietta Hvidbjerg Egholm er ansat som kontorassistent ved afdelingen i Brabrand.

Gaihede, ingeniører & arkitekter
Bygningskonstruktør Klaus Winterskov er ansat som projektleder og bygherrerådgiver med fokus på vedligehold, renovering og ombygning. Han er oprindeligt uddannet tømrer i 2002 og har for kort tid siden afsluttet en uddannelse som bygningskonstruktør på KEA i København med praktik hos Gaihede.

VVS-tekniker Steen Rasmussen er ansat som projektleder og bygherrerådgiver inden for vedligehold, renovering og ombygning af bygninger. Han er oprindeligt uddannet blikkenslager i 1977 og har videreuddannet sig som GVS-mester og VVS-tekniker i 1987. Han har været projektleder og afdelingsleder hos teknikentreprenøren Enco A/S i en årrække, og før det var han hos Wicotec – også som projektleder inden for VVS-området.

Have- og parkingeniør Tobias Brouwers er ansat som bygherrerådgiver og projektleder med særligt fokus på det grønne område især i forhold til håndtering og genanvendelse af regnvand samt skybrudssikring. For kort tid siden blev han færdig med sin uddannelse på Københavns Universitet med et speciale om vertikale haver. Tobias er også medredaktør på netmediet Grøn Klimatilpasning.

Green Building Council Denmark
Thomas Fænø Mondrup er ansat som teknisk konsulent. Han er uddannet civilingeniør, Ph.D. fra DTU samt DGNB-konsulent og kommer primært til at arbejde med DGNB for eksisterende kontorer. I første omgang bliver han DGNB-auditor på certificeringen af MT Højgaards nybyggede domicil i Søborg.

Keflico A/S
Jan Lykke Hansen er ansat i logistik-afdelingen med ansvar for Keflicos import og eksport. Jan Lykke Hansen har mange års erfaring inden for logistik fra blandt andet Vestas.

Knauf A/S
Peter Bendixen er ansat som salgsdirektør i Danmark. Han er uddannet cand.merc. fra Aarhus Universitet og kommer med 14 års erfaring inden for salg og marketing, senest fra en stilling som Business Unit Director hos Arla Foods Danmark.

Køge Kyst
Landskabsarkitekt Mette Hald Dige er ansat som chefkonsulent med byudvikling, plan og anlæg som arbejdsområde.

Ansættelsen sker i forbindelse med, at chefkonsulent Eyvind Lindboe nu trapper gradvist ned frem mod næste sommer, hvor han går på pension.

Malmos Anlægsgartnere A/S
Kim Ivan Nielsen, 33 år, er ansat som anlægschef. Han er uddannet bygningsingeniør fra DTU og har arbejdet med projektstyring i flere år, senest hos NCC.

Mølbak Landinspektører A/S
Cand.jur. Casper Thybo, 44 år, er ansat som afdelingschef med ansvar for Matrikel og Jura. Han kommer fra en stilling som juridisk fagleder i Cowi og har tidligere været ansat som kundechef og juridisk rådgiver i en række danske og udenlandske ejendomsselskaber.

Nicolaisen & Larsen A/S
Kim Damgaard er ansat som salgschef og afløser Mads Pedersen, der langsomt trækker sig fra posten. Han har drevet landbrug og egen maskinstation, men har de seneste 16 år arbejdet med entreprenører og opbygning af de lidt større maskiner.

Outline Vinduer
Jakob Riedel, 44 år, er tiltrådt som projektsælger med ansvar for projektsalg i området øst for Storebælt. Han har arbejdet som servicemontør gennem 15 år, heraf 10 år i tæt samarbejde med Outline Vinduer. Jakob Riedel er uddannet tømrer i 1992 og har de seneste tre år været ansat hos Kastrup Vinduer med ansvar for større projekter på Sjælland.

PH Byg A/S
Klaus Christiansen er ansat i en nyoprettet stilling, som produktionschef. Han er er uddannet tømrer og bygningskonstruktør og var i foråret 2015 i praktik hos netop PH Byg, hvor han blandt andet havde ansvar for Europcars nye domicil på Rønne Havn og det nye porthus for KPC i Høje Taastrup.

Steni Danmark
Michael Milert Hansen, 42 år, er tiltrådt som teknisk konsulent og får til opgave at varetage salg og projektrådgive bygherrer, rådgivere og entreprenører i Aarhus og Nordjylland. Han er uddannet diplomingeniør på Ingeniørhøjskolen i Aarhus med speciale i bærende konstruktioner og kommer senest fra en stilling som salgskonsulent i HSHansen. CV'et tæller desuden ansættelser hos Taasinge Elementer, Velfac, Sto Danmark og Rheinzink Danmark.

Tømrerfirma Bjørn Svendsen A/S
Thomas Lundgren er ansat som markedschef. Han har over 20 års erfaring inden for salg og marketing.

Unicon
Anders Bang Andersen, 36 år, er tiltrådt som Project & Portfolio Manager og skal varetage virksomhedens administrative produktions- og IT-processer. Han kommer senest fra en stilling som projektleder og SAP-konsulent hos Itelligence og har tidligere været ansat som SAP-konsulent hos Royal Greenland. han får sin daglige gang på kontoret i Aalborg.

Timmy Laustsen Nielsen, 54 år, er tiltrådt som områdechef med praktisk og økonomisk ansvar for ordremodtagelse og leveranceprocesser samt personaleansvar for produktionsassistenter og chauffører. Han kommer senest fra en stilling som Interim Manager hos RLG International, hvor han også tidligere har arbejdet som Senior Project Manager. Timmy Laustsen Nielsen kommer til at have sin daglige gang på fabrikken i Herning.

Windoor Danmark
Jesper Larsson, 38 år, er tiltrådt som konsulent. Han er tidligere direktør i Balco og kommer med mange års salgserfaring fra byggebranchen og et stort kendskab til altanbranchen.

Peter Dilling-Hansen, 50 år, er tiltrådt som projektleder. Han er uddannet teknisk assistent inden for byggeriet og har over 30 års erfaring med salg og projektledelse fra virksomheder som Nordic Sugar, York Fire Fighting og Man Diesel. Han kommer senest fra en stilling som projektleder hos Novenco Marine & Offshore.

John Larsen, 48 år, er tiltrådt som servicemand med hele Danmark som arbejdsområde. Han er uddannet plads- og konstruktionssmed og har mange års erfaring med vedligehold og produktion fra blandt andre Annex Panel og Hyma.

Østerbro Tømmerhandel/Søborg Tømmerhandel
Bo Harley Pedersen, 54 år, er udnævnt til trælastdirektør med reference til indkøbs og økonomidirektør Peter Klindt Jørgensen. Han har mange års erfaring med salg og ledelse i trælastbranchen.

Kasper Munk, 32 år er udnævnt til projektsalgsleder med reference til trælastdirektør Bo Harley Pedersen. Han har mere end 10 års erfaring fra salgsjob i trælastbranchen.

John Christensen, 51 år, er udnævnt til ekspeditionsleder i Østerbro Tømmerhandel med reference til Bo Harley Pedersen. Han har mere end 30 års erfaring fra salgsjob i trælastbranchen.

Martin Hyllested-Vest, 48 år, er udnævnt til ekspeditionsleder i Søborg Tømmerhandel med reference til Bo Harley Pedersen. Han er tidligere selvstændig tømmerhandler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078