23948sdkhjf

Oras opruster i Danmark

Ny landechef er hentet i Samsung for at styrke samarbejdet med VVS-grossister og installatører.
Armaturproducenten Oras har styrket sin danske organisation med flere medarbejdere og en ny landechef. Oprustningen sker, fordi virksomheden har store ambitioner om at vækst på det danske marked.

38-årige Kasper Thomsen, med en fortid i Samsung og Sony, blev ansat som ny dansk landechef i juli måned og har allerede ansat flere nye medarbejdere.

- I de kommende år vil vi vinde markedsandele på berøringsfri armaturer tilbage, og vi vil vækste på etgrebs-armaturer. Væksten skal komme gennem et tættere samarbejde med VVS-grossister og installatører, og derfor vil vi være mere synlige. Vi opruster blandt andet for at være flere til at servicere vores partnere, fortæller Kasper Thomsen, der kommer fra en stilling som salgschef hos Samsung i Danmark.

Oras Armatur med base i Fredericia er en del af den finske koncern, Oras Group, og har eksisteret i Danmark siden 1982.

- Vi er kendt for kvalitet, komfort, vandbesparelse og design, og jeg ser frem til at være med til at få endnu flere til at købe Oras-produkter, siger Kasper Thomsen.

Han har overtaget stillingen som landechef efter Thomas Søndergaard, der stoppede i foråret.
Læs mere om: Oras
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219