23948sdkhjf

Ny Würth-butik åbner snart i Køge

Würth Danmark åbner sin 25. butik. Den ligger på Københavnsvej i Køge
Der er lagt op til jubilæumsstemning, når Würth åbne ny butik i Køge på onsdag den 26. oktober. Det er nemlig den 25. Würth-butik i Danmark. Og det er ganske velovervejet, at den nye butik placeres i Køge
”Køge-området er præget af vækst og udvikling. Derfor er det et stort ønske, som nu opfyldes med åbningen af en butik i nærheden af vores mange loyale kunder i og omkring Køge”, siger regionschef for Würths butikker på Sjælland, Jon Ovi.

”For at gøre det attraktivt for kunderne at handle i butikken har vi ved indretning og placering lagt vægt på, at butiksbesøget skal løse et akut behov, tilføre kunden kompetent viden og i sidste ende bidrage til en effektiv hverdag.

Hos Würth siger vi gerne, at butikken skal hjælpe kunderne, når det skal gå schnell. Derfor er vi rigtig glade for placeringen ud til Københavnsvej tæt på Køgebugt-motorvejen, så det er hurtigt og nemt for vores kunder at komme forbi og hente de produkter, de mangler, siger Jon Ovi.

Prøv produkterne i butikken
Würth butikken i Køge adskiller sig fra Würths øvrige butikker ved at være langt større, og den indeholder derfor også et bredere udsnit af Würths omfattende produktprogram. Butikken rummer f.eks. et særligt udvalg af blandt andet værktøj, befæstelse, arbejdstøj samt kemi- og sikkerhedsprodukter.
Butiksudviklingschef Rune Liljeroth, fortæller:

”Det er svært at forklare med ord, hvad der er det særlige ved vores produkter. Det skal opleves, så man kan mærke forskellen i praksis. Derfor har vi i Køge indrettet et særligt område, som vi kalder Würth Testcenter, hvor alle kan arbejde med vores værktøj, prøve vores særlige ASSY-skruer og meget mere.”

Kompetente medarbejdere
”For at sikre at kunderne får optimal service og vejledning i den rigtige Würth-kvalitet, er butikken bemandet af medarbejdere, som har erfaring fra Würths øvrige butikker og har gennemgået en lang række kurser hos Würth”, forklarer Sophie Nysom Christensen, som har det daglige ledelsesansvar i Køge. Sophie Nysom Christensen har hidtil serviceret Würths kunder fra butikken i Roskilde.

Stor åbningsfest i Køge
Den ny butik åbner kl. 6.00 den 26. oktober ved, at Würth Danmarks adm. direktør, Donny Moerkerk, skærer sig vej ind i butikken ved at oversave en træportal. Alle interesserede er velkomne til at kigge forbi til lidt morgenmad og et kig på den ny butik, som naturligvis vil bugne af stærke åbningstilbud.

Butiksåbningen fejres både onsdag, torsdag og fredag (26.-28. oktober), hvor der er både morgenmad og frokost til de kunder, der besøger butikken.

Læs mere om butikken, åbningsfesten og åbningstiderne på wuerth.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127