23948sdkhjf

Frivilligt arbejde tager brødet ud af munden på mester

Forældre der af et godt hjerte delatger i vedligeholdelse af børnehaven truer den lokale mesters forretning
"Det er en klar uskik at lade forældre til børn i børnehaven eller eleverne i skolen stå for malerarbejde og andet vedligeholdelsesarbejde. Selvom forældrene hjælper til af et godt hjerte og for at få pengene i kommunekassen til at slå bedre til, så tager de brødet ud af munden på de lokale håndværkere".

Det skriver chefredaktør Klaus Tøttrup på lederplads i Licitationen-Byggeriets Dagblad.

"Udover, at det er uanstændigt i forhold til de lokale håndværkere, så betyder det gratis forældre-arbejde, at den lokale håndværksmester måske ikke får mulighed for en ansætte en lærling. Og endnu værre: Den moms og den skat, som mester og hans svend betaler, når de løser en opgave udebliver og ryger altså ikke tilbage i kommune- og statskassen. Det betyder, at der i sidste ende bliver færre penge i kassen - og så skal forældrene for alvor til at arbejde gratis. Uden for normal arbejdstid.

Det er selvfølge fristende for en skolebestyrelse at sætte forældre i sving med for eksempel at male. For så skal man jo kun betale materialeudgifterne. Til gengæld er risikoen for dårligt udført arbejde nærliggende", understreger Klaus Tøttrup..

"Hvis kommunerne vil have opgaverne løst billigere og mere rationelt end i dag, så burde de i stedet for at aktivere forældrene samle de mange små-opgaver i kommunen og lave nogle rammekontrakter med de lokale håndværkere.

Det giver flere penge i kommunekassen og det betyder, at forældrene kan spille en gang fodbold eller rundbold med ungerne i stedet for at male skolen eller slå græsset i den kommunale park", skriver chefredaktør Klaus Tøttrup på lederplads i Licitationen-Byggeriets Dagblad.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125