23948sdkhjf

Bøvl og besvær skal reduceres med 5 milliarder

Forslagene til lettelser for små og store virksomheder strømmer stadig ind, og der er rigeligt plads til de forbedring, regeringen har lovet.
Små og mellemstore virksomheder der døjer med skatteindberetninger, toldpapirer og bureaukrati, kan glæde sig. Regeringen satte i oktober tal på den unødvendige administration. Der skal spares 5 mia. kroner på inden 2025.
 
"Vi er meget positive over, at der kommer konkrete tal på", siger Håndværksrådets cheføkonom Lars Magnus Christensen. Den tidligere regering havde også fokus på området, fortæller han, men den havde aldrig så præcise målsætninger, som det her.

En del af forslagene skal komme fra Virksomhedsforum for enklere regler, der rådgiver regeringen om, hvordan de kan lette driften for virksomhederne. Indtil videre er der via Virksomhedsforum kommet 575 konkrete forslag til politikerne, og størstedelen er blevet implementeret i et vist omfang.

Indberetning af løn kan forenkles
Et af de forslag der behandles netop nu vedrører de 170.000 virksomheder, der hver måned skal indberette løn- og ansættelsesoplysninger for hver enkelt medarbejder til SKAT via eIndkomst. En af mulighederne er at importere en indberetningsfil, som virksomhederne kan angive oplysningerne i. Men SKAT tilbyder kun en filtype, og det betyder at en række firmaer skal konvertere deres data fra andre kendte programmer, for at kunne sende oplysninger tilbage. Her bør SKAT kunne tilbyde filen i flere helt almindelige dataformater, lyder forslaget.

Lars Magnus Christensen repræsenterer Håndværksrådet i virksomhedsforum.
 
"Regeringen er lydhør, så det er et forum, vi er rigtigt glade for at være med i", forklarer han.
 
Forslag kommer fra de små
Men der er ifølge Håndværksrådet stadig mange komplicerede regler og arbejdsgange, som dræner SMV’erne for ressourcer og tid. Og forslagene til forenkling kommer i høj grad også direkte fra små virksomheder, der sidder med et problem, de mener kunne forenkles:
 
"Det kan være svært at se fra vores synsvinkel, hvor de konkrete irritationsbyrder og problemer ligger. Folk, som til daglig arbejder med at drive virksomhed, har jo nemt ved at udpege, hvor det kan gøres lettere", siger Lars Magnus Christensen.

Konkrete eksempler
Men det er ikke kun eksisterende virksomheder, der oplever bøvl. Et af de nyeste forslag til forenkling fra virksomhedsforum drejer sig om virksomheder, der har måtte lukke eller er ophørt i deres juridiske enhed af andre grunde.

Firmaer, der ophører, tvangsopløses, likvideres, fusioneres eller spaltes, kan nemlig ikke få adgang til post i den digitale postkasse, fordi den bliver spærret i forbindelse med en af de situationer.

Det betyder, at eksempelvis kurator ikke har adgang til den digitale postkasse til enkeltmandsvirksomheder og visse interessentskaber og kommanditselskaber, da virksomhederne allerede ophører rent juridisk i forbindelse med afsigelsen af konkursdekretet.

Det er et af de problemer, der giver unødvendigt bøvl, som Virksomhedsforum netop er i gang med at behandle.

 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172