23948sdkhjf

Würth ansætter nye direktører

Nye markeds-og salgsdirektører skal sætte den overordnede retning for Würth Danmarks markedsorganisation
Med målet om at blive en endnu mere attraktiv samarbejdspartner for sine kunder har Würth Danmark, der leverer befæstigelse og værktøj til byggeriet, ansat Michael Mikkelsen og Mads Bach Dolberg som henholdsvis salgsdirektør og markedsdirektør.

Siden adm. direktør Donny Moerkerk tiltrådte som adm. direktør i Würth Danmark for to år siden, er der gennemført et stort udviklingsarbejde i Würth Danmark, og ansættelsen af de to direktører betyder, at tempoet nu bliver skruet yderligere op.

Stærk strategi
Ud over at øge fokusset på at udvikle virksomhedens ydelser, vil der, i fremtiden blive investeret i at udvikle det digitale område og butiksnettet samt i at sikre kunderne nem adgang til branchespecifik specialistviden.

- I Würth Danmark har vi en meget stærk strategi for, hvordan vi vil udvikle vores virksomhed, men det er medarbejderne bag strategien, der er nøglen til succes. Derfor bliver både markedsdirektør Mads Bach Dolberg og salgsdirektør Michael Mikkelsen primære opgave også at sætte den overordnede retning for Würth Danmarks markedsorganisation, som driver udviklingen af virksomhedens ydelser, og for salgsorganisationen, som bringer ydelserne i spil hos den enkelte kunde. En væsentlig del i denne opgave består blandt andet i at øge vores adræthed i forhold til at tilpasse os den udvikling, der sker i markedet, og at sikre, at vi hele tiden har de rigtige kompetencer, udtaler Donny Moerkerk i en pressemeddelelse.

Lang erfaring

Den nye salgsdirektør, Michael Mikkelsen, er 50 år og har mange års erfaring på topchefniveau, blandt andet som adm. direktør igennem 13 år for Scanenergi A/S og som salgsdirektør inden for retailområdet.

Mads Bach Dolberg, som fremover står i spidsen for Würth Danmark markedsorganisation, er 41 år og har 20 års international B-T-B erfaring, heraf de seneste 16 år som leder i Kyocera-koncernen.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109