23948sdkhjf

Feriefridagene der forsvandt

En virksomhed beskæftiget med entrepriseopgaver oplevede i forsommeren 2016 en voldsom ordrenedgang, hvilket medførte en regulær arbejdsmangel for virksomheden.

Virksomheden valgte derfor henover sommeren at opsige og fritstille en række medarbejdere og heriblandt to ingeniører.

I starten af november blev situation så alvorlig, at virksomheden blev erklæret konkurs af skifteretten. Ingeniørerne havde ikke været dækket af en overenskomst, men der eksisterede en kutyme, hvor medarbejderne optjente ret til feriefridage.

Virksomheden var medlem af Arbejdsgiverne. De to ingeniører rettede derfor via deres fagforening krav mod Arbejdsgiverne om udbetaling af optjente feriefridage under Arbejdsgivernes Feriepengegarantiordning.

Svar
Retten til feriefridage følger af en kollektiv overenskomst og ikke af ferieloven.

Da ingeniørerne ikke var dækket af en kollektiv overenskomst, dækker Arbejdsgivernes feriepengegarantiordning derfor heller ikke. Feriepengegarantiordningen dækker kun krav om feriepenge og ikke feriefridage. Heller ikke Lønmodtagernes Garantifond kan hjælpe dem, da praksis her er, at feriefridage ikke kan konverteres til lønkrav.

Feriefridagene kunne altså ikke veksles til kroner og ører. De kunne heller ikke afholdes, da de allerede blev betragtet som afholdt under opsigelsesperioden. Efter seneste praksis fra Højesteret kan feriefridage nemlig pålægges at afvikles uden varsel, eksempelvis i en opsigelsesperiode - med mindre andet er aftalt i ansættelsesvilkårene. Arbejdsgiverne afviste derfor begge ingeniørers krav på udbetaling af feriefridage.

Sagen viser vigtigheden af, at virksomhederne altid har styr på individuelle ansættelsesforhold ved eksempelvis at anvende Arbejdsgivernes ansættelsesaftaler uanset om medarbejderne er overenskomstdækket eller ej. Arbejdsgiverne har til gavn for vores medlemmet udarbejdet et større antal ansættelsesaftaler. De dækker samtlige af de arbejdsområder, som vores medlemmer beskæftiger medarbejdere indenfor.

Flere af kontrakterne er udarbejdet i samarbejdet med de fagforbund, vi har indgået overenskomst med, hvorved kontakterne også er godkendt af lønmodtagersiden. Ligeledes har Arbejdsgiverne kontrakttyper, der dækker ansættelsen af ledende medarbejdere.  

Jacob Kirkegaard Hansen, advokat i Arbejdsgiverne

Ovenstående beskrivelse af retsstilling kan under ingen omstændigheder erstatte konkret juridisk rådgivning vedrørende overenskomstmæssige forhold.


”Spørg om jura” er udarbejdet i samarbejde med jurister hos Arbejdsgiverne.

Artiklen er en del af temaet MesterTips.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078