23948sdkhjf

Typehuse trækker sjællandsk entreprenør til Jylland

Udvider i Sorø og åbner afdeling i jyske Bramming.

Hos Entreprenør Jes Pedersen i Broby ved Sorø er ordrebogen fyldt et godt stykke ind i det nye år.

Foreløbigt skal jord- og kloakentreprenøren i 2017 støbe 100 grunde i Jylland og 150-160 på Sjælland, og det giver mod på en udvidelse.

Ifølge sn.dk har Jes Pedersen åbnet en afdeling i Bramming henover sommeren og står nu foran nyansættelser på både Sjælland og i Jylland.

- Vi skal være to sjak mere i Jylland, og på Sjælland kunne jeg godt bruge mindst to sjak til, siger Jes Pedersen til sn.dk.

Baggrunden for at åbne i Jylland er ikke mindst, at kunderne i typehusbranchen opererer med stramme tidsplaner, hvilket stiller krav til logistikken.

Entreprenør Jes Pedersen har også udvidet maskinparken og råder nu over ni styk minigravere på ni tons af mærket Takeushi samt en del mindre gravere. Firmaet beskæftiger 36 medarbejdere, heraf ni i Jylland.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.255