23948sdkhjf

Byggebranchen styrtbløder: 104 konkurser

Oktober var slem i forhold til konkurser i bygge- og anlægsbranchen, men november var næsten dobbelt så hård
Med 104 konkurser blev november den mest barske måned for bygge- og anlægsbranchen siden 2009, som Danmarks Statistiks opgørelser strækker sig tilbage til.

Novembers 104 konkurser gør, at totalen for hele året når op på 811. Dermed er 2016 det mest konkursrige år siden 2010, hvor 1.005 virksomheder fra bygge- og anlægsbranchen måtte dreje nøglen om.

Det høje antal konkurser virker umiddelbart paradoksalt i et år, hvor de fleste bygge- og anlægsvirksomheder ellers melder om fremgang. I slutningen af november udkom Byggeriets Top, som samler 10 analyser af bygge- og anlægsbranchens toneangivende underbrancher.

Færre konkurser i 2017

Her var de overordnede konklusioner klart positive vurderet på udviklingen i løbet af de to seneste regnskabsår:

- Syv af 10 virksomheder løftede omsætningen

- To af tre virksomheder gik frem på bundlinjen

- Antallet af underskudsgivende virksomheder blev reduceret fra 12 til tre

Hos brancheorganisationen Dansk Byggeri giver tallene også anledning til undring. Analysechef Andreas Fernstrøm peger dog på, at en vægtig årsag til det høje antal konkurser kan være, at Skat nu er begyndt at inddrive gammel gæld efter en periode, hvor inddrivelsessystemet ikke virkede.

Han forventer, at antallet af konkurser falder næste år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11