23948sdkhjf

Svenden vil have forældreorlov

Her kan du få en fornemmelse af, hvad mestre og svende taler om i skurvognen i dag
Mester bliver noget stiv i betrækket, da en af svendene lidt kejtet fremstammer, at han har tænkt sig at tage forældreorlov. Konen skal føde i starten af februar og svenden skal formelt senest fire uger før forventet fødsel varsle mester, at han vil tage to ugers forældreorlov efter konen har født.

Det er OK med mester, men da svenden samtidig taler om, at han også har planer om at dele den fulde orlovsperiode med konen, så ryger der et par mindre pæne ord ud af munden på mester.
Mest i irritation over at skulle undvære en dygtig svend og fordi det er svært af finde dygtige, ledige svende.

Mester falder dog hurtigt ned igen. Han er for nylig selv blevet bedstefar og både sønnen og svigerdatteren har været på forældreorlov.

- Nå, siger mester. Så må jeg lige finde ud af, hvor meget papirarbejde der er i det her. Jeg ringer lige til kontoret, så vi kan få tingene på plads. Han skal også lige have kigget på de aktuelle refusionsmuligheder.

Fra de andre yngre svende i skurvognen er der respekt for den vordende fars beslutning, mens den ældste svend ryster opgivende på hovedet og kalder mænds forældreorlov for unødvendigt i et velfærdssamfund som er ved at køre af sporet. Men den udlægning er han alene om i skurvognen i dag.

Læs mere om reglerne for forældreorlov her

Læs her hvordan mester skal forholde sig, når en medarbejder går på barsel eller forældreorlov

Artiklen er en del af temaet HØRT I SKURVOGNEN.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078