Har din fagforening sommerhuse man kan leje, mester?
Her kan du få en fornemmelse af, hvad mestre og svende taler om i skurvognen i dag
- Har din fagforening nogen sommerhuse som man kan leje på gode vilkår, mester?, spørger en af svendene.
- Næh, siger mester. Det tror jeg ikke. Det er da vist kun arbejdstagernes fagforeninger, der har investeret i sommerhuse som medlemmerne kan leje på favorable vilkår.
Men det kan jeg ikke have ondt i r.... af. Det er jo jeres egne penge, siger mester.
Han opfordrer svendene til selv at tilrettelægge ferien, så der hele tiden er folk på arbejde. Sommerferietiden er faktisk en travl periode i virksomheden og det har svendene stor forståelse for, så de tilrettelægger selv ferien, så virksomheden stadig kan løse opgaver – og få penge i kassen.
Artiklen er en del af temaet HØRT I SKURVOGNEN.