23948sdkhjf

Østeuropæere forsvinder ikke fordi man råber social dumping

Rekord stort antal østeuropæere i dansk byggeri er kommet for at blive
Når antallet af østeuropæere på det danske arbejdsmarked slår rekord i denne tid, så skyldes det naturligvis, at der er efterspørgsel på arbejdskraft. Og den efterspørgsel kan tilsyneladende ikke dækkes af dansk arbejdskraft.

Ikke mindst i byggeriet har østeuropæerne vist deres værd. Her har de været med til at gøre det muligt for håndværksmestre og entreprenører at påtage sig flere opgaver end de ellers ville have kunnet på et arbejdsmarked, hvor det er svært at støve arbejdskraft op.

Paradokset er til at få øje på: Uden at forklejne østeuropæiske håndværkeres kvalifikationer, så er det ofte ufaglært arbejde, de påtager sig. Det skyldes dels, at det formentlig ikke er attraktivt for flere ufaglærte danskere at arbejde i byggeriet, men også, at østeuropæerne tilsyneladende stiller færre krav til løn og arbejdsvilkår.

Selvom udtrykket social dumping næsten altid nævnes i enhver sammenhæng, hvor der tales om østeuropæisk arbejdskraft, så skal man nok se i øjnene, at den østeuropæiske arbejdskraft er kommet for at blive.

Og østeuropæerne forsvinder altså ikke fordi man stiller spørgsmålstegn ved deres faglige kvalifikationer eller fordi man råber social dumping.

Se analyse af udenlandske statsborgeres beskæftigelse fordelt på brancher og arbejdsfunktioner her

Artiklen er en del af temaet MESTER HAK&HUG.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078