23948sdkhjf

Flere døre og porte til projektmarkedet

Novoferm Danmark fortsætter de seneste års positive udvikling i omsætning og indtjening
2016 blev et godt år for Novoferm i Danmark. Salget af industrielle døre og porte til projektmarkedet er fortsat i vækst, og derudover har Novoferm i 2016 oplevet en betydelig vækst i salget af garageporte til privatmarkedet.

I 2016 har Novoferm leveret porte og døre til flere interessante projekter, blandt andet til Axel Tower i København og Skærbækværket ved Fredericia. Og i 2017 venter flere nye projekter:

- Vi har for nylig underskrevet en kontrakt om at levere stål- og branddøre til AU Health i Århus – i samarbejde med Hustømrerne A/S – og vi har flere spændende opgaver i pipelinen. Derudover fokuserer vi fortsat på at udbygge vores lokale tilstedeværelse og vores position på markedet for garageporte, så alt i alt lover det rigtig godt for det kommende år,” oplyser Anders Majland, der er direktør for Novoferm i Danmark.

For at fastholde og udbygge den positive udvikling har Novoferm fra 1. januar 2017 ansat Stefan Hjeronimus som ny sælger med ansvar for salget af Novoferms produkter i Midtjylland, Trekantområdet og på Fyn.

- Vi vil gerne øge vores tilstedeværelse i lokalområderne, og med ansættelsen af Stefan har vi mulighed for at skabe en endnu tættere dialog med de lokale tømrermestre og entreprenører. Det vil bidrage til at understøtte den fortsatte vækst i salget af porte, stål- og branddøre til industrien og garageporte til private, siger Anders Majland.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172