23948sdkhjf

Tager TV2 fusen på tømrermester?

Her kan du få en fornemmelse af, hvad mestre og svende taler om i skurvognen i dag
- Sådan er det med de medier. De tager røven på godtroende folk, siger mester. Han er vred over den behandling tømrermester André Boas fik forleden i TV2’s udsendelse ”Danmark mod Østeuropa”.

- TV2 hænger jo tømrermesteren ud. Den arme stakkel får ikke et ben til jorden fordi TV2 laver et helt andet program end det tømrermesteren tror de gør. Der er gået helt og aldeles reality show i det, mener mester.

- Men, siger en af svendene i skurvognen, ham Boas leverer sgu da et dårligere stykke arbejde end det firma, der har polske ansatte. Og de får da sig da også nogle bajere og holde mange pauser.

- Måske, siger mester, men vi ved jo ikke hvordan TV2 har klippet programmet sammen. Sådan noget reality-TV har det jo med at have helte og skurke. Men dét jeg er mest vred over er, at TV2 har taget fusen på ham tømrermesteren. Han er i den grad blevet taget ved næsen.

Et par af svendene er ikke imponerede af det faglige arbejde, der er leveret af Boas, men giver mester ret i, at TV2 har ført ham bag lyset og får ham til at fremstå som mere eller mindre inkompetent. Og det er næppe et sandt billede. Han har trods alt drevet virksomhed i mange år, mener svendene.

Artiklen er en del af temaet HØRT I SKURVOGNEN.

Kommenter artiklen (4)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095