23948sdkhjf

Flere kunder bedømmer mestre på nettet

Petrowsky A/S er blandt den tredjedel af installationsvirksomhederne, der ifølge en ny undersøgelse er blevet bedømt af kunder på nettet. Virksomheden håndterer henvendelser på nettet som i den fysiske verden
Omgående kontakt og en positiv tilgang baseret på det gamle købmandsmantra om, at kunden altid har ret, er opskriften på at håndtere kundehenvendelser på nettet. Det mener Lars Petrowsky, adm. direktør i installationsvirksomheden Petrowsky A/S fra Vejle, der er beskæftiget inden for vvs, ventilation og blikkenslagerarbejde.

- Det gælder uanset, hvilken karakter henvendelsen har. Kunder skal mærke, at de bliver taget seriøst. Det er akkurat samme metode, som vi anvender i den virkelige verden, og som vi altid har gjort, fortæller han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Flere anmeldelser i fremtiden

Petrowsky er som mange andre virksomheder aktiv på Facebook og Linkedin, og på Facebook har Vejle-installatøren modtaget fire anmeldelser, der alle er positive. En ny medlemsundersøgelse fra brancheorganisationen Tekniq viser, at en tredjedel af de danske installatører har oplevet at blive anmeldt på nettet. Det sker på sider som Trustpilot, anmeld-haandvaerker.dk eller på de sociale medier som eksempelvis Facebook. Ifølge Trine-Maria Kristensen, der rådgiver organisationer og virksomheder om brugen af de sociale medier, vil endnu flere virksomheder opleve at blive vurderet og anmeldt på de sociale medier i fremtiden.

- Internettet er blevet socialt, og vi stopper ikke med at kommunikere på nettet, så antallet af online-anmeldelser og kommentarer vil stige yderligere, siger hun.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078