23948sdkhjf

Bank så hul i det anlægsloft!

Kommunerne skal have lov at bruge af kassebeholdningen til at indhente vedligeholdelsesefterslæbet på bygninger og veje
Når nu en lang række kommunale bygninger herunder f.eks. børnehaver, skoler og plejehjem er i bygningsmæssigt forfald, så virker det helt absurd, at kommunernes kasser nærmest bugner af penge.
Kassebeholdningen er nemlig vokset fra 24,7 mia. kr. i 2009 til 39,5 mia. kr. i 2016.

Det er derfor helt på sin plads, at Dansk Byggeri kræver, at kommunerne får åbnet kasserne og sat gang i de nødvendige vedligeholdelsesopgaver – ikke mindst fordi det altid er billigere at forebygge end at skulle begynde helt forfra med decideret genopretning af en totalt nedslidt bygning.

Det store problem er, at selvom mange kommuner rent faktisk gerne vil i gang med at indhente vedligeholdelsesefterslæbet – som også gælder mange veje – så lægger anlægsloftet hindringer i vejen. Mange af kommunerne må simpelthen ikke bruge flere penge på renovering og vejforbedring.

Det lyder jo helt vanvittigt, når nu pengene er der.

Derfor må der bankes hul i anlægsloftet – og det kan ikke gå for hurtigt.

Artiklen er en del af temaet MESTER HAK&HUG.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078