23948sdkhjf

Fagforeningerne ødelægger det hele

Her kan du få en fornemmelse af, hvad mestre og svende taler om i skurvognen i dag
- Det virker sgu’ som om de der fagforeninger kun er ude på at få virksomhederne ned med nakken, siger mester. Han har lige talt med en murermester som har fået fagforeningen på nakken fordi han har lavet en aftale med murersvendene, som murersvendene har accepteret, men som fagforeningen har kasseret.

- Fagforeningerne er jo med til at ødelægge det både for deres medlemmer og for virksomhederne, mener mester.

- Ja, ja, mester. Spis nu brød til. Det er jo en grund til, at der er fagforeninger. Det er jo ikke alle mestre, der er lige så ærlige som dig og har orden i forholdene.

- Nej, siger mester. Men der er altså også rådne svende, som kun er ude på at lave ballade. Og dem er fagforeningerne helt vilde med. For så har de noget at lave.

Mester mener, at fagforeningerne får endnu mere at lave i den kommende tid, fordi mestrene efterhånden må ”skrabe bunden for svende” og derfor får alle de ”brok-røve”, som ikke hidtil har kunnet få arbejde eller som hurtigt render af pladsen.

- Alle skal have en chance, men hvis de laver ballade efter to dage eller ikke passer deres arbejde, så er de til mere besvær end gavn, mener mester.

LÆS OGSÅ: Mangel på arbejdskraft ødelægger mesters forretning

Artiklen er en del af temaet HØRT I SKURVOGNEN.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11