23948sdkhjf

Massiv lærlinge-indsats sikrer kvalificerede elektrikere

Intego har fokus på at udlære dygtige elektrikere. På landsplan er mere end hver tiende ansat lærling
Ifølge TEKNIQ, Installatørernes Organisation, er der en massiv mangel på elektrikere – både nu og i fremtiden. Derfor har Intego, der er full-serviceleverandør inden for el-teknik, mekanik og automation, fokus på at udlære dygtige elektrikere. På landsplan har Intego omtrent 80 lærlinge – alene i Midtjylland har de 24.

De er massiv mangel på elektrikere. Derfor har Intego, der er full-serviceleverandør inden for el-teknik, mekanik og automation, fokus på at udlære dygtige elektrikere.

Og hvis man spørger Lars Hartmann Rømer, der er afdelingsleder for El-teknisk Installation & Service i Midtjylland, hvorfor det er vigtigt at ansætte lærlinge, så er svaret klart:

- Vi mener, det er vigtigt at ansætte og oplære lærlinge på alle vores lokationer. På den måde sikrer vi, at der også er dygtig og kvalificeret arbejdskraft fremadrettet. På nuværende tidspunkt, er der fuld beskæftigelse inden for el-branchen, og derfor er det nødvendigt at tage ansvar og uddanne fremtidens elektrikere, så vi kan løfte de opgaver, fremtiden bringer, understreger ha.

Intego beskæftiger på landsplan flere end 600, hvoraf omtrent hver tiende er ansat som lærling.

Midtjysk kvindelig elektrikerlærling
Én af de lærlinge, Lars Hartmann Rømer er ansvarlig for, er Amanda Sofie Skals Jensen. Siden sommeren 2015 har hun haft sin daglige gang hos Integos afdeling i Herning.

- Hos Intego bliver du ikke bare set som en læring, der får kedelige og ensartede opgaver – du får virkelig lov til at tage fat og prøve kræfter med mange forskellige opgaver. De svende, jeg kører ud sammen med til vores kunder lægger vægt på, at jeg skal lære noget og gå derfra med ny viden og nye erfaringer, fortælle Amanda..

Ikke nok med, at hun er en af de første kvindelige lærlinge i Midtjylland. Hun er også en af Integos første lærlinge, der får uddannelsesbeviset via EUX-systemet, som kombinerer el-uddannelsen med en gymnasial uddannelse på i alt 5 år via Herningsholm Erhvervsskole.

Får ansvar og udfordrende opgaver
I starten af sin uddannelse var Amanda tilknyttet en mindre virksomhed med fokus på private kunder. Læretiden hos Intego står i skarp kontrast hertil, fordi Intego giver mulighed for, at lærlingene kan dygtiggøre sig inden for en række forskellige fagområder grundet virksomhedens omfang:

- Tidligere var det mere ”Hr. og Fru Jensen”’-opgaver, såsom at skifte en defekt stikkontakt eller hænge en lampe op. Men hos Intego er jeg med ude ved de store industrikunder. Det har været lærerigt at arbejde mere projektorienteret og komme med ud i produktionsvirksomhederne og prøve kræfter med f.eks. fejlfinding, forklarer Amanda, der finder det motiverende at løfte opgaver for kunderne fra projektets start til slut.

Når spørgsmålet falder på, hvordan det er et at være kvinde i et mandsdomineret erhverv, hvor 1 ud af 100 elektrikere er kvinde, så tager hun det med et smil:

- Det er en spændende virksomhed, hvor vi har et godt sammenhold og både kan være alvorlige og joke. I starten tror jeg, at mine kollegaer lige skulle se mig an, fordi de ikke er vant til at arbejde sammen med en kvinde. Men jeg synes, det er fedt at arbejde sammen med mænd, fordi de siger tingene lige ud af posen, mener Amanda, der er færdiguddannet til marts.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172