To dødsulykker med motorbøre
Af Jane Schmidt Klausen
Den er ideel, hvor pladsen er trang, og skåner kroppen for tunge løft.
Samtidigt viser Arbejdstilsynets ulykkesstatistik, at motoriserede trillebøre - de såkaldte motorbøre, som er populære hos mange håndværkere og anlægsgartnere, er årsag til alvorlige arbejdsulykker - heriblandt to dødsulykker i 2016.
- I november-december mistede en 48-årig murer og en 34-årig kvindelig medarbejder på en minkfarm livet, mens de arbejdede med en motorbør. En person døde, da han kom i klemme mellem mur og motorbør, mens han bakkede. Derfor anbefaler vi på det kraftigste, at virksomhederne skal montere det sikkerheds-kit, der er lavet til at forhindre ulykker ved bakning, fortæller chefkonsulent i Arbejdstilsynet, Anders Mortensen.
Sikkerhedskittet er udarbejdet af fabrikanterne efter en ulykke i 2009, hvor en person blev klemt ihjel i forbindelse med, at der blev bakket.
Flere typer ulykker registreres
Ifølge Arbejdstilsynet er et andet problem, der ofte fører til arbejdsulykker med motorbøre, at motorbørens egenskaber bliver overvurderet.
- Vi ser desværre også, at der fyldes for meget på børen i forhold til, hvad den er bygget til eller i forhold til det terræn og underlag, den skal køres på. Netop kombinationen af for meget læs og dårligt terræn var årsag til den anden dødsulykke i 2016, fortæller Anders Mortensen.
At maskinen kan komme igennem porte og andre steder, hvor der ofte er smalt, har også været medvirkende til flere alvorlige arbejdsulykker.
- En af de mest hyppige arbejdsulykker med motorbøren er skader, hvor fingrene kommer i klemme ved kørsel for eksempel gennem døre og porte og ind og ud af containere. Kør derfor forsigtigt gennem smalle passager, råder han.
Over for Licitationen - Byggeriets Dagblad oplyser Arbejdstilsynet, at der ud over dødsulykken i 2009 og de to fatale ulykker sidste år ikke er registret andre dødsulykker i perioden. Til gengæld er der registreret ni alvorlige ulykker med motorbøre i perioden 2011-2015, hvor der har været sygemelding på tale i mere end tre uger.
De konkrete tal for 2016 kendes ikke endnu.
Skal tages med respekt
Hos Bejco & Kramac Maskincompagni A/S, der er en af de førende producenter af motorbøre eller såkaldte minidumpere, oplyser man, at alle nye maskiner skal have sikkerhedsudstyr påmonteret, og at det har været sådan i flere år.
Virksomheden oplever efterspørgsel efter at få det påsat gamle maskiner, men hovedparten af de ældre modeller har det fortsat ikke på, og på nogle kan det ikke lade sig gøre, understreger indehaver, Børge E. Jørgensen.
- Rigtig mange kører uden sikkerhedsudstyret på, siger han.
Han fremhæver, at virksomheden gør meget for at informere om risikoen ved ikke at have det påmonteret, men understreger samtidigt, at de ikke kan tvinge ejerne af de gamle maskiner til at gøre det.
- Det er et rigtig godt redskab, men det skal tages med respekt som med alt andet, siger han.
Også Arbejdstilsynet påpeger, at nye maskiner skal have en sikringsordning. Derudover oplyses det, at hvis Arbejdstilsynet er ude på et tilsyn og ser nogen bakke, og der er fare for, at en person kan komme i klemme, så kan de give påbud om at sikre arbejdet og vil desuden vejlede i, hvordan det kan gøres.
Ligeledes fremgår det, at Arbejdstilsynets Markedsovervågning har rettet henvendelse til fabrikanten bag de to motorbøre, der var involveret i dødsulykkerne sidste år, for at finde ud af, om de lever op til Maskindirektivets krav samt for at drøfte, hvordan sikkerheden kan forbedres.
Som reaktion på statistikken fra Arbejdstilsynet fremhæver Dansk Byggeri arbejdsmiljøchef, Mette Møller Nielsen, at branchen netop sukker efter ulykkesstatistikken fra Arbejdstilsynet for at få knækket ulykkeskurven generelt.
Hun oplyser, at de gerne vil inddrages i forebyggelsesarbejdet, men at de også først lige skal sættes ind i problemstillingen.
Læs også dagens debat.
| 11 gode råd
|
