23948sdkhjf

Minister lukker for støtte efter snyd

Energistilskuddet til hulmursisoleringer bliver lukket i tre måneder, mens det skal undersøges, hvordan man fremover undgår misbrug af ordningen

Fra onsdag 22. marts er det ikke længere muligt at få tilskud fra Energispareordningen til projekter, hvor der hulmursisoleres.

Det sker på baggrund af en ny stikprøvekontrol af 62 tilfældige hulmurssager, som Energistyrelsen har fået lavet. Kontrollen har vist, at der er regnet forkert i 60 procent af de undersøgte projekter. Derfor har energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) besluttet, at der nu i foreløbig tre måneder lukket for tilskuddet.

Det glæder Frederik Glob, der er leder af Viking Isolering og talsperson for Dansk Isolerings Garanti. Brancheforeningen har længe påpeget, at nogle virksomhedernes snyd med Energispareordningen giver unfair konkurrence.

- Vi kan ikke konkurrere med virksomheder, der snyder ved at skrive for mange kvadratmeter på, så tilskuddet bliver for højt. Når der er fejl i så mange af sagerne, så holder ordningen liv i alle platuglerne og på den måde ødelægger det konkurrencen, siger han til DR.

Vil stoppe snyd
Energistyrelsens kontrol har haft 18 isolationsfirmaer under luppen, og hos 13 af dem fandt man fejl, som betød, at der var udbetalt for meget i tilskud og sparet mindre varme end beregningerne lagde op til. Derfor skal ordningen nu granskes, mener Lars Chr. Lilleholt.

- Nu vil vi bruge de næste tre måneder på om vi kan finde frem til metoder, så vi kan få stoppet alt det her snyd med tilskudsordningen, siger han.

Omvendt verden
Dansk Isolerings Garanti besøgte i januar i år Christiansborg, hvor foreningen havde foretræde for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Her havde brancheforeningen medbragt en række eksempler på, hvor der er blevet fusket. Blandt andet et hus, hvor et firma havde lagt ekstra 100 kvadratmeter oven i fakturaen, så de kunne få det ekstra tilskud.

Frederik Glob mener, at man politisk burde have grebet arbejdet med at strikke Energispareordningen anderledes an.

- Det her er den omvendte verden, hvor man først laver en ordning og derefter går den igennem for, hvor let det er at snyde. Man burde have gjort det i den omvendte rækkefølge, siger han. Efter eksemplerne på fejl i en række tilskudsprojekter, er det blevet besluttet at Energispareordningen nu skal granskes af Rigsrevisionen, der skal undersøge, om ordningen er blevet misbrugt. Redegørelsen fra Rigsrevisionen forventes først færdig efter sommerferien.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078