23948sdkhjf

Byggepipeline bugner af store projekter

482 store byggeprojekter har byggestart inden for de kommende 12 måneder, viser en ny oversigt fra byggepipeline.dk.

Bag om byggepipline.dk

Byggepipeline.dk er en online oversigt over kommende store byggeprojekter med budget over 50 mio. kroner i Danmark (anlægsprojekter undtaget).
Pipelinelisterne udgives fire gange årligt.
Ambitionen med byggepipeline.dk er større gennemsigtighed i markedet, mere konkurrence og at tiltrække nye spillere fra udlandet.
Oversigten kan både bruges af bygherrer til at planlægge deres udbud og af entreprenørerne til at planlægge deres tilbud.
Byggepipeline.dk drives af Bygherreforeningen og Byggefakta i samarbejde med Bygningsstyrelsen og Realdania.

Der bliver ikke tid til at sidde på hænderne den kommende tid for landets entreprenører.

Byggepipeline.dk har netop offentliggjort nye pipelinelister for de store byggeprojekter i Danmark med budget over 50 mio. kroner og med byggestart indenfor de kommende 12 måneder.

Her er der planlagt 482 projekter med en samlet værdi på 73 mia. kroner, hvilket er nogenlunde på niveau med sidste måling.

- Når vi ser på pipelinen for de store byggeprojekter de kommende 12 måneder, ser det rigtigt positivt ud. De store projekter holder fortsat et højt niveau, oplyser Jens Slott Johansen, adm. direktør i Byggefakta A/S, der leverer data til pipelinelisterne.

Sydjylland byder på mere
Det er fortsat de private bygherrer, som holder niveauet oppe. Med planlagte byggeprojekter for knap 50 mia. kroner, tegner den private sektor sig for 68 procent af den samlede byggepipeline.

Og selvom byggepipelinen er blevet en smule mindre i Region Hovedstaden, udgør de store projekter her fortsat næsten halvdelen af den samlede pipeline for hele Danmark. Der er på nuværende tidspunkt planlagt store byggeprojekter for 35 mia. kroner i regionen

Mens byggepipelinen er gået lidt tilbage i Region Hovedstaden går den frem i Region Nordjylland og især i Region Syddanmark.

- Det ser især godt ud i Region Syddanmark, hvor pipelinen for de store projekter er vokset støt gennem de seneste 12 måneder. Byggeriet i regionen har ellers ligget på et relativt lavt niveau de seneste år, men med de nye pipelinelister ser det altså ud til, at den udvikling er ved at vende, fortæller Jens Slott Johansen.

For et år siden var der planlagt store byggerier for syv mia. kroner i det sydlige Danmark, mens tallet i dag er 11 mia. kroner. Projekterne dækker byggerier som eksempelvis Facebooks nye datacenter ved Odense, et nyt datacenter i Taulov ved Fredericia samt Legos nye hovedkvarter i Billund.

Region Syddanmark udgør i dag 15 procent af den samlede byggepipeline for hele Danmark.

Læs reaktioner: Byggepipeline: Bygherreforening advarer om kapacitetsudfordringer

Top fem projekter i Danmark de kommende 12 måneder:
Projekt Region Art Byggestart (år/kvartal) Budget (mio kr.)
Kay Fiskers Plads – Opførelse af kontorhus Hovedstaden  Nybyg  2017/4  1.300
Odense Letbane, L1 Syddanmark  Anlæg  2017/4  1.200
Asnæsværket – opførelse af varmeværk Sjælland  Nybyg  2017/2  1.000
Nyt Hospital Hvidovre – Udvidelse af hospital Hovedstaden  Nybyg  2017/3  920
LEGO Campus – Opførelse af kontordomicil Syddanmark  Nybyg  2017/2  900
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095