23948sdkhjf

Gravekasse klarer også ledninger der kommer på tværs

To års udviklingsarbejde resulterer i enkelt og sikkert system som sikrer udgravninger hvor ledninger kommer på tværs
Både entreprenører og forsyningsselskaber løber konstant i problemer med krydsende ledninger, når der skal udføres gravearbejde. Det er muligt og nemt at anvende en almindelig gravekasse så længe, der ikke kommer noget på tværs. Desværre kommer der ofte elkabler, lysledere og fjernvarmeledninger på tværs, når for eksempel nye vand- og spildevandsledninger skal på plads i jorden.
Behovet er størst i byområder, og her er det også afgørende at blive hurtigt færdig med opgaven, så trafikken forstyrres så kort tid som muligt.

- Hidtil har løsningen været fire stolper og krydsfinér, hvis rørfolkene ikke har valgt at satse liv og helbred ved simpelthen at arbejde uden gravekasse. Derfor har vi længe været i dialog med bl.a. Munck Forsyningsledninger om, at der var behov for en løsning på de manglende gravekasser til skærende ledninger, fortæller Margrethe Stenger fra det sønderjyske familiefirma, Stenger ApS.

Stenger ApS har siden 2012 produceret letvægtsgravekasser til sikring af udgravninger i snævre områder. De fremstilles i tre størrelser, hvor spindlerne afgør bredden. Siderne består af stålrammer med kunststofsider, og det gør det muligt at holde lav vægt på afstivningskasserne og samtidig gøre dem nemt håndtérbare. Nu er konceptet videreført i den fleksible udgave, som giver plads til krydsende ledninger.
Den nye gravemasse er døbt Lettere Sikring, og navnet relaterer både til enkel og ukompliceret anvendelse og til kassens vægt. Den to meter lange gravekasse har en samlet vægt på blot 275 kg.

Fond støtter
Den nye gravekasse er et resultat af et udviklingssamarbejde med Brønderslev Forsyning, Hjørring Vandselskab, Munck Forsyningsledninger og VVS- og smedevirksomheden Belø Gruppen i Løgumkloster.
Det var repræsentanter for Arbejdstilsynet på rutinemæssigt besøg hos gravekasse-producenten, der satte fart i projektet. Folkene med de grønne hjelme kendte til Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. En statslig fond under Beskæftigelsesministeriet, som støtter initiativer til forebyggelse af fysisk og psykisk nedslidning på arbejdspladser.

- Hos fonden kunne de godt se ideen i at optimere sikkerheden og samtidig lette arbejdet, når gravearbejdet løber ind i ledninger på kryds og tværs. Derfor søgte Munck Forsyningsledninger som administrator af projektet, og fonden gav støtte til to års udviklingsarbejde, forklarer Margrethe Stenger.

Samme styrke
Ingeniør Bjarne Jacobsen fra Belø og Poul Peder Gad fra Brøns Ingeniør har beregnet styrken på den nye, fleksible gravekasse. Selv om konstruktionen er en lidt anden end på de faste gravekasser, er styrken den samme.

”En klar styrke ved den nye gravekasse i modsætning til traditionel københavner-spuns er, at det ikke er nødvendigt for folkene at gå ned i hullet, før det er sikret. Samtidig kan den naturligvis også bruges som almindelige gravekasse, hvis der ikke er krydsende ledninger, forklarer Søren Stenger. Han er søn af Margrethe Stenger og firmaets direktør, Preben Stenger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095