23948sdkhjf

Det bliver lettere at arbejde i Norge

Fra 1. april er reglen om, at virksomheder skal momsregistreres igennem en norsk momsrepræsentant afskaffet - og det giver nye muligheder for danske byggeri

Norge kommer med et lille "Påskeæg" til danske byggevirksomheder i år. Fra 1. april 2017 vil der - efter pålæg fra EU - ikke længere være lovkrav om at være momsregistreret i Norge igennem en såkaldt momsrepræsentant. Det har typisk været en norsk advokat eller regnskabsfører, som danske byggevirksomheder var tvunget til at hyre, så al fakturering og momsbehandling af omsætningen i Norge blev udført korrekt.

- Det er rigtig vigtigt med et velfungerende indre marked. Og derfor er det glædeligt, når EU påtager sig et medansvar og på denne her måde får Norge til at rydde op i sine "ulovligheder", siger Anita Kurowska Larsen, chefkonsulent i Dansk Byggeri.

Men selvom EU rydder op i nogle af de regler, der skaber hindringer for fri handel med varer og tjenester i det indre marked, er det ikke sagt, at alt er rosenrødt - hverken i Norge eller i resten af EU's indre marked.

 - Der er stadig en del barrierer i det indre marked, og der opstår også løbende nye, når landene forsøger at skærme egne virksomheder mod unfair konkurrence fra de udenlandske eller for at beskytte statens indtægter mod snyd med moms og skat, forklarer Anita Kurowska Larsen.

I Sverige har man for eksempel indført en ny slags kontrol på byggepladsen, og de svenske skattemyndigheder er begyndt at uddele anseelige bøder, hvis loven ikke overholdes. Netop sådanne regler er en god grund til, at danske virksomheder bør forberede sig på at arbejde i udlandet.

- Dansk Byggeri yder altid rådgivning, både før, under og efter man er gået i gang, hvis man er i tvivl om en regel eller ønsker vejledning om at eksportere, siger Anita Kurowska Larsen.

Artiklen er en del af temaet MesterTips.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095