23948sdkhjf

Planker og paneler af fibercement

Ny ”træbeklædning” af fibercement med træstruktur i 15 forskellige farver
Cembrit har lanceret to nye facadeprodukter på markedet: Cembrit planker og Cembrit paneler. Cembrit plankerne er facadeplanker med naturtro træstruktur og markedsføres som et miljøvenligt alternativ til produkter, der kræver meget vedligeholdelse, f.eks. træ. Derfor bruges plankerne bl.a. til gavle, facader, garager og skure.

De tilhørende Cembrit paneler anvendes ofte til afslutning af en facadeløsning med Cembrit planker.

- Vi har lyttet til kundernes ønsker om flere valgmuligheder i forhold til farver, dimensioner og egenskaber i plankerne og har valgt at lancere vores egne planker, som kan imødekomme disse behov. Cembrit planker og paneler er derfor særligt tilpasset det danske marked, fortæller Mogens Fisker, adm. direktør i Cembrit.

Der ydes 15 års garanti på fibercementplanker med træstruktur. Levetiden er dog meget længere, fordi fibercementplankerne kan modstå det danske klimas vejrpåvirkninger såsom frost, sne, regn, varme og direkte sollys. Den bevarer udseende og styrke i årevis med minimal vedligeholdelse, lyder detf ra Cembrit.

Populære farver
At Cembrits nye planker og paneler er tilpasset det danske marked ses bl.a. i farveudvalget, der består af 15 forskellige farver, inkl. den populære RAL 7016 (antracitgrå), som også er en af de mest populære farver til vinduesrammer, samt farven svenskrød, der i stigende grad efterspørges til bl.a. sommerhuse. Derudover er der også en mal-selv-variant samt mulighed for bestilling i specialfarver.

Cembrit planker og paneler understøttes desuden af et komplet tilbehørsprogram i matchende farver, som giver en flot og stilsikker finish. Samtidig er produkterne nemme at montere og vil senere på året også komme som gør-det-selv-pakke med kortere og mere håndterbare længder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078