23948sdkhjf

Knauf skruer op for rådgivningen

Et nyansat korps af tømrerrådgivere skal i dialog med håndværkerne på byggepladsen og i byggemarkedet.

- Vi skal ud over rampen med budskabet om, at det er vigtigt ikke kun at vælge standardløsningerne, men at specialløsninger totaløkonomisk kan give langt bedre resultater.

Det er budskabet fra Knauf, som nu intensiverer sin rådgivning af tømrere over hele landet. Det skal både ske ved besøg ude på byggepladserne og ved møder og arrangementer i trælasterne.

Bag beslutningen ligger en grundig research i markedet. Knauf har blandt andet haft et hold antropologer på tur blandt håndværkerne for at afdække, hvordan de gerne vil have ny viden og information serveret.

Resultatet er et nyt korps bestående af tre tømrerrådgivere, der havde første arbejdsdag den 1. marts.

Christian Karlskov Thøgersen dækker Jylland fra Århus og sydpå samt Fyn. Rasmus Hammerlund Kokholm dækker Jylland fra Århus og nordpå, mens René Lennert tager sig af Sjælland.

Fælles for de tre er, at de er faguddannede og erfarne tømrere, som selv har brugt gipsprodukter og kender deres egenskaber grundigt fra den praktiske verden.

Skal lære håndværkere at tænke bredere
- Alle håndværkere kender vores gipsplader, og mange har stor præference for dem. Men vi vil rigtig gerne komme tydeligere ud med budskabet om, at vi fremstiller en lang række specialprodukter, som de kan have glæde af. Både hvad angår ergonomi og effektivitet, når de monterer materialerne, og i form af mere kvalificerede løsninger for slutbrugerne, forklarer salgsdirektør Peter Bendixen.

Knaufs erfaring er, at når håndværkerne får kendskab til specialløsningerne, så bruger de dem med begejstring. Derfor vil virksomheden gerne sikre, at håndværkerne i hvert enkelt tilfælde overvejer, om de kan tilføre en opgave en merværdi ved at tænke lidt bredere i deres valg af materialer.

Jeg taler merværdi i bred forstand: Mindre belastning af deres medarbejdere, en bedre løsning i forhold til formålet og en merværdi for slutbrugeren. Også selv om en løsning her og nu måske betyder lidt højere udgifter til materialer, kan gevinsten ved en nemmere montage eller et bedre slutresultat nemt opveje dette. Vi skal bare lære at tænke lidt ud af boksen, siger Peter Bendixen.

Knaufs nye tømrerrådgivere:

René Lennert har ansvarsområde på Sjælland. Han har 16 års erfaring som selvstændig tømrer med bred erfaring inden for både loft og vægsystemer

Christian Karlskov Thøgersen har ansvarsområde i Jylland fra Århus og sydpå samt på Fyn. Han har 10 års erfaring som tømrer og har derudover arbejdet med rådgivning og salg af isoleringsløsninger.

Rasmus Hammerlund Røge Kokholm har ansvarsområde i Nordjylland (Nord for Hovedvej 15). Han har 13 års erfaring som tømrer og kommer fra en stilling som tømrer/snedker hos BTM Byg ApS i Brovst.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.315