23948sdkhjf

Byggekonkurs rammer arenabyggeri

Formand håber, at indvielsen kan gennemføres som planlagt.

En konkurs i byggefirmaet Nisgård + Christoffersen skaber bekymring i Aabenraa, hvor Nisgård + Christoffersen har arbejdet som hovedentreprenør.

Byggeriet til over 80 mio. kr. skal efter planen stå klar til indvielse i weekenden den 18.-19. august. Om den tidsplan holder vil nu afhænge af, hvornår en ny entreprenør er klar til at færdiggøre arbejdet.

Det fortællerformand  John Riisberg fra den erhvervsdrivende fond bag Arena Aabenraa til JydskeVestkysten:

- Umiddelbart er det begrænset, hvor meget der mangler at blive lavet, men nu forestår et stort arbejde for jurister og forsikringsselskaber og spørgsmålet er, hvor lang tid, det kommer til at tage, siger John Riisberg.

Nisgård + Christoffersen blev erklæret konkurs mandag den 10. april. Building Supply var i sidste uge i kontakt med bestyrelsesformand Uffe Steiner Jensen, der kunne oplyse, at det var problemer med den fremtidige finansiering, der sendte virksomheden i konkurs.

Nisgaard + Christoffersen er et af Vejles ældste firmaer med rødder tilbage til 1882. Virksomheden har de senere år primært arbejdet som hoved- og totalentreprenør.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094