23948sdkhjf

Byggecenter bliver herre i eget hus

I Hobby Husets byggecenter i Grundvad kan afdelingsleder Kim Jakobsen nu kalde sig herre i eget hus. Hidtil har Hobby Husets afdeling i Grundvad haft til huse i lejede lokaler. Det er slut nu.

Ikke fordi byggecenteret er flyttet, men for fire år siden skrev Hobby Huset Grundvad under på en femårig lejekontrakt for butiks- og lagerfaciliteter på adressen. Men med knap et år tilbage af lejekontrakten, er det en glad afdelingsleder som oplyser, at de ved årsskiftet har købt lejemålet. Kim Jakobsen fortæller:

- Det går godt i Grundvad, og derfor har vi købt butikken. På fire år har vi fordoblet omsætningen og medarbejderstaben er vokset fra tre til fem ansatte. En af grundene til at vi har realiseret sådan en flot vækst på så kort tid, er takket være den store, lokale opbakning, som vi har oplevet helt fra start.

I Grundvad har de en god fornemmelse for, hvad der skal til for at være et attraktivt valg for både private og erhvervskunder. Kim Jakobsen siger:

- Vi har først og fremmest fokus på den gode service. Men vi har også valgt at have et bredt udvalg, så kunden sjældent går forgæves. Vi har ikke nødvendigvis mange styk på lager af hele udvalget, men vi har det, folk skal bruge. På den måde kan vi holde nogle fair priser, samtidig med at vi kan tilbyde et stort sortiment af kvalitetsvarer.

Afdelingslederen oplyser desuden, at der løbende i tiden fremover vil ske lidt ændringer i butikken i Grundvad. Med købet af ejendommen er der nu blevet mulighed for at lave nogle justeringer. Der vil ikke være tale om en decideret ombygning. Men der vil blive lavet en række optimeringer af indretningen og butikkens faciliteter til glæde for butikkens kunder og ansatte.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078