23948sdkhjf

Lønmodtagerne sagde ja til den nye overenskomst

57,2 procent stemte ja. Dermed er en trussel om storkonflikt i næste uge afblæst.
Urafstemningen om de nye overenskomster viser, at 57,2 procent har stemt ja. Desuden stemte samtlige arbejdsgivere for overenskomsten.

Det var resulatet da forligsmanden Ole Hasselgaard kunne offentliggøre afstemningsresultatet af urafstemningen om de næste tre års overenskomster på det private arbejdsmarked ved forligsinstitutionen klokken 12 i dag.

Til det sidste var der ellers usikkerhed om det endelige resultat, da store dele af fagbevægelsen anbefalede at stemme nej til resultatet, men LO formand Lizette Risgaard er stolt over historisk høj stemmedeltagelse:

– Der er dog ikke nogen tvivl om, at der helt naturligt er stor opmærksomhed, når man ændrer på noget, specielt når vi taler om arbejdstid. Den bekymring skal vi tage alvorligt, siger Lizette Risgaard og pointerer, at arbejdstiden stadig er 37 timer pr. uge, lyder det fra LO-formanden med indirekte henvisning til den

Om overenskomsten

- Dækker 600.000 privatansatte.

- Gælder de kommende tre år.

- Indeholder som hovedregel lønstigninger på syv procent i perioden. Det svarer ifølge LO's prognoser for inflationen til en reallønsstigning på to procent over de tre år.

- Fritvalgsordning fordobles fra to til fire procent af lønnen. Kan fx. bruges på børneomsorgsdage, seniorfridage elle ekstra pensionsindbetaling.

- Fuld løn under forældreorlov for medarbejdere med mindst ni måneders anciennitet.

- Udvidet adgang for arbejdsgiverne til at varsle overarbejde op til fem timer ugentligt.

Kilde: Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, DI, LO.
/ritzau/
nye ledelsesret til at sende medarbejdere på længere arbejdsuge i en periode. En mulighed, der dog skal modsvares af efterfølgende og tilsvarende reduktion i arbejdstiden, så resultatet samlet bliver det normale.

Arbejdsgivere tilfredse
- Vi har nu fået overenskomster med en passende balance: Vi øger fleksibiliteten for virksomhederne. Vi styrker efteruddannelsen, så den svarer til behovet på fremtidens arbejdsmarked. Og vi tilgodeser familierne, så de bedre kan få hverdagen til at hænge sammen, sige adm. direktør i DA Jacob Holbraad om resultatet.

Han lægger også vægt på den treårige horisont, som virksomhederne nu kan planlægge efter.

- Den stabilitet og forudsigelighed er et vigtigt våben for virksomhederne i den daglige konkurrence med udlandet. Den vil bidrage til øget vækst og flere arbejdspladser, mener han

Ikke nødvendigvis nok
Dermed kan frygten for en storkonflikt afblæses, men det betyder ikke nødvendigvis at alt tegner lyst for virksomhederne - specielt på eksportområdet.

Cheføkonom i Dansk Bank, Las Olsen, understregede efter aftalen om de overenskomster, der nu har været til afstemning til www.idag.dk , at konkurrenceevnen i sidste ende afhænger af de lokale lønforhandlinger. Men han tilføjede, at forhøjelserne på frit-valgsområdet og de indikationer, der ligger ved at forhøje mindstelønssatserne, tyder på, at lønstigningerne i år på industriens og butikshandelens område bliver på ca. 2 pct. Det er marginalt højere end det europæiske gennemsnit, men dog lidt mindre end i Sverige og Tyskland.

Kritikere fik modvind
Kritikken af de nye overenskomster har været markant fra en række fagforbund og deres lokalorganisationer.

HK Privat er et af de forbund, der har lagt sig på den positive linje og anbefalet et ja.

Ifølge Ritzau stemte mere end 54 procent af medlemmerne og 85,6 procent af dem stemte ja.

- Det store ja viser, at vores medlemmer ikke lod sig narre af den skræmmekampagne, der prøvede at fordreje aftalen om systematisk overarbejde ved at skabe myter om en 42-timers arbejdsuge, siger HK-formand, Simon Tøgern ifølge Ritzau om resultatet
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111