23948sdkhjf

Døgnåben kundetelefon hitter hos håndværkerne

STARK her dagligt et par hundrede opkald fra håndværkere på den døgnåbne telefon
Travle håndværkere er glade for at kunne handler byggematerialer døgnet rundt.
Sådan lyder det fra STARK, der som de første herhjemme ved årsskiftet lancerede den døgnåbne Kundetelefon 24-7 målrettet professionelle håndværkere.

Blot knap fire måneder senere er det tydeligt, at håndværkerne i stor stil har taget den nye service til sig: STARK har således indtil videre haft et par hundrede daglige opkald på Kundetelefon 24-7 med spidsbelastningsperioder i de sene aften- og tidlige morgentimer.

Effektiv bestilling med hurtig levering
- Kundetelefon 24-7 rammer plet i forhold til de aktuelle behov ude på byggepladserne og i skurvognene. På månedsbasis ringer tusindvis af håndværkere og får hjælp. Ofte drejer det sig om varer til næste dag, som man ikke har nået at bestille og skal bruge for at kunne komme videre, fortæller salgsdirektør i STARK Mads Brejnholt Madsen.

- Vi lancerede Kundetelefon 24-7 for at gøre det lettere at være håndværker, og vi går rigtigt langt for at hjælpe, så byggeriet ikke går i stå. Vi har bl.a. en del situationer, hvor håndværkerne ringer ind med akut behov for, at vi hjælper dem her og nu. Et eksempel er en håndværker, der ringede kl. 01:30 og skulle bruge støbebrædder i Holte næste morgen. 4 timer efter stod varerne i Holte, fordi det lykkedes os via hurtig koordinering at skaffe plads i en bil, der skulle den vej.

Frigiver tid og ressourcer
Et af de håndværksfirmaer, som jævnligt benytter sig af den døgnåbne telefonservice, er Dansk Byggekompagni ApS fra Hundested. Firmaet udfører både tømrer-, murer- og malearbejde foruden en række anlægsopgaver primært i Nordsjælland og København.

- Den største fordel for os er, at vi – når der er pres på – kan vente med at bestille byggematerialer til om aftenen og stadig få leveret næste dag. Det frigiver tid og ressourcer i løbet af arbejdsdagen, da vi kan nøjes med at notere, hvad vi skal bruge, og så gemme selve bestillingen til senere, fortæller direktør Jesper Skak.
Dansk Bygge Kompagni udfører bl.a. hovedentrepriser i forbindelse med renovering og nybyggeri af lejligheder. Her er der som oftest tryk på fra tidlig morgen til sen eftermiddag. Derfor er den døgnåbne Kundetelefon 24-7 en velkommen håndsrækning, som får hverdagen til at glide mere effektivt i firmaet.

- Det giver stor værdi for os, at vi nu kan klare varebestilling samt tjekke lager- og ordrestatus m.m. over telefonen uden for almindelig arbejdstid, understreger Jesper Skak.

STARKs lancering af Kundetelefon 24-7 lægger sig i naturlig forlængelse af de senere års tiltag, der bl.a. tæller nye regionale logistikcentre, udvidede åbningstider og efteruddannelse med fokus på rådgivning af håndværkerne i forretningerne om de rette produkter og materialekombinationer inden for fx klimaskærme.

Kundetelefon 24-7:
Med lanceringen af STARKs Kundetelefon 24-7 har håndværkerne siden årsskiftet kunnet ringe til STARK døgnet rundt 365 dage om året på samme nummer, som de har været vant til.
Håndværkerne kan via Kundetelefon 24-7 bl.a. afgive bestillinger samt tjekke ordre- og leveringsstatus på de varer, som de skal bruge, for at undgå at deres byggeri går i stå.
Tallene for de første tre måneder siden lanceringen af Kundetelefon 24-7 viser, at tre ud af fire opkald fra håndværkerne netop drejer sig om varebestilling, produktforespørgsler samt tjek af lagerstatus.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128