23948sdkhjf

Sikre stiger og arbejdsplatforme på VVS-messen

VVS '17: Der er for mange faldulykker fra stiger og stilladser, mener stillads- og stigeproducenten Zarges, som sætter fokus på sikkerhed på VVS ’17
Danmark langt fra førende, når det kommer til sikkerhed på byggepladsen. Faldulykker fra stiger og stilladser sker for ofte, hvilket har fået Arbejdstilsynet til at intensivere sit fokus på området. Det gælder særligt kravet om, at håndværkere altid skal kunne arbejde med begge hænder frie.

Stillads- og stigeproducenten Zarges sætter hårdt ind overfor den manglende sikkerhed på byggepladsen. Derfor deltager virksomheden på årets VVS-messe, som åbner i dag i Odense.

- Vi er til stede på messen for at minimere antallet af faldulykker fra stilladser og stiger. Vi vil fremvise og demonstrere vores produkter for de besøgende, og det er en stor fordel, at de kan se, røre og bruge produkterne, siger Dan Lauritzen, salgskonsulent hos Zarges.

Folk er vanedyr
For stillads- og stigeproducenten handler besøget på VVS’17 om at ændre håndværkernes vaner.
- Der skal en vaneændring til. Mange håndværkere har i lang tid gjort tingene på én måde, og derfor tager det tid, før en ny procedure har vundet indpas. Hos Zarges vil vi gøre vores for, at sikkerheden på byggepladserne bliver højere. Af den grund udvikler vi løbende vores eksisterende produkter og kommer med nye tiltag. Vi er stolte af at kunne præsentere en ny og større arbejdsplatform på VVS’17, fortæller Dan Lauritzen.

Nyheden er med sine 1,7 meter i længden, 70 cm. i højden og 60 cm. i bredden ekstraordinær sikker at stå på. Stigen er foldbar og velegnet til arbejde, hvor man går meget frem og tilbage.

- Den kan bære op til 300 kg. Det betyder, at der kan stå to personer på den. Derudover fås den i to udgaver: Den traditionelle i træfiner og specialudgaven R13, som er skridsikker, selv hvis der spildes olie på den. Vi glæder os meget til at vise vores produkter frem på VVS’17, hvor sikkerheden heldigvis er begyndt at fylde mere, siger Dan Lauritzen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219