23948sdkhjf

Lej din nye firmabil i banken

Ikano Bank opruster med leasing af firmabiler
De seneste år har leasing af firmabiler fået stadig større opmærksomhed og medvind i Danmark. Nu går Ikano Bank ind på dette vækstmarked med en skarpt skåret tilgang, som bygger på gode erfaringer med leasing af blandt andet landbrugs- og entreprenørmateriel samt produktionsudstyr til industrien. Vi har med en blanding af god forretningsforståelse og en kundedialog i øjenhøjde haft stor succes med vores leasingydelser i de markeder, hvor vi opererer.

- Nu udvider vi paletten og bevæger os ind på det mere etablerede marked for leasing af firmabiler, som vi forventer fortsat vil vokse de kommende år, siger Christian L. Kristensen, salgsdirektør hos Ikano Bank og fortsætter:

- Vi vil ikke nødvendigvis være de største i markedet eller de allerbilligste men derimod holde fast i vores DNA om god rådgivning og tid til den enkelte kunde. Vi tror, at mindre kunder som f.eks. lokale håndværkere lægger mere vægt på tryghed og gennemskuelighed i et komplekst marked end de nyeste leasingpåfund. Vi ser et klart hul i markedet for mindre og mellemstore kunder, som har brug for ro i maven omkring deres leasingaftaler, siger Christian L. Kristensen.

Ikano Bank vil blandt andet tilbyde leasing af firmabiler fra BMW, Opel, Mercedes, Mazda og Renault. Banken har en målsætning om tegning af firmaaftaler for et trecifret millionbeløb over de kommende år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081