Svendene er stadig vrede på fagforeningen
Her kan du få en fornemmelse af, hvad mestre og svende taler om i skurvognen. I dag om at melde sig ud af fagforeningen
- Det kan ikke være rigtig, at vores egen fagforening har været med til at bestemme sådan noget. Det er da fuldstændig vanvittigt. Men de der fagforeningsfolk, de kan jo også bare sidde på deres kontor og lege pampere. Jeg er så tæt på at melde mig ud. De forringer jo mine forhold i stedet for at forbedre dem, siger en af svendene.
Han og de andre svende i skurvognen stemte nej til overenskomsten og de har ikke helt accepteret resultatet.
- Og det kommer vi ikke til. Det er en svinestreg. Og det må få konsekvenser, mener de.
Artiklen er en del af temaet HØRT I SKURVOGNEN.