23948sdkhjf

Myndigheder skruer op for krav til branddøre

Til køle- og frostrum anvendes ofte paneltyper, der er meget letantændelige. Det betyder, at branddøren reelt mister sin effekt når den påvirkes af stærke kræfter under brand

Kravene fra brandmyndighederne til branddøre i kølerum er blevet skærpet over de senere år. Det, der tidligere var fint nok, er ikke længere tilladt.

Derfor er det vigtigt fra starten at få tænkt den rigtige branddørsløsning ind, når der investeres i ombygninger og nybygninger, mener Søren Rahbek, salgschef hos Door System A/S, der har specialiseret sig i dørløsninger til industrien og detailhandlen og har særligt investeret ressourcer i udvikling og test af branddøre.

Hans pointe er, at hvis man ikke gør sig forarbejde, risikerer man at stå med en løsning, der ikke kan godkendes.

- Det kan gøre det dyrere at realisere projektet. Vi oplever desværre mange situationer, hvor branddørsløsningen er udformet forkert i projektmaterialet. Det er enten overgangen fra panelrum til brandvæg, der halter, eller forkert valg af paneltype i en brandsektionsvæg, siger Søren Rahbek i en pressemeddelelse.

Branddøre til kølerum
Virksomheden Door System A/S leverer både 1- og 2-fløjede såkaldte EI₂60-C branddøre til kølerum efter den nye europæiske standard.

Firmaet – der samarbejder med den uafhængige non-profit brandsikringsvirksomhed DBI og Teknologisk Insitut – har også udviklet en særlig omsluttende dørkarm til branddøre, der kan monteres i brandgodkendte panelvægge.

Brænder let
Den mest anvendte paneltype til køl og frostrum er de såkaldte Pur-paneler, der har en høj isoleringsevne, men samtidig er meget letantændelige i tilfælde af brand.

Hvis ikke branddøren bliver fastgjort i en godkendt brandvæg, har døren ingen funktion i tilfælde af brand. Væggen vil nemlig forsvinde, og døren vil bogstavelig talt vælte - og det er der ikke meget brandsikring i.

- Men selvom branddøren monteres i en brandgodkendt panelvæg, er løsningen ikke nødvendigvis godkendt, for det kræver, at døren er testet til at sidde i en panelvæg. Den løsning har vi fået testet og godkendt, men det krævede faktisk en tilpasset karmtype, for at vi kunne få døren til at spille sammen med panelvæggen, da en panelvæg bevæger sig meget under brand, siger Søren Rahbek i pressemeddelelsen.

Ekstremt udsatte samlinger
De nye skærpede europæiske brandkrav betyder også, at man fysisk skal teste to-fløjede kølerumsdøre. Det er ikke længere nok at teste en et-fløjet dør og efterfølgende få den godkendt som to-fløjet.

Samlingen mellem de to dørblade er ekstrem udsat ved brand, og det kræver helt særlige tilpasninger at få den to-fløjede kølerumsdør til at holde i 60 minutter.

- Skal der være et vindue i døren, skal døren også fysisk testes med vindue, før den kan godkendes, udtaler Søren Rahbek.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.175