23948sdkhjf

Fibia og Solar sammen om fiberbåndsforbindelser

Vil skabe en stærk teknisk og kosteffektiv enhed for at sikre udbredelsen af fiberbredbåndsforbindelser
Fibernetselskabet Fibia og sourcing- og servicevirksomheden Solar går nu sammen om at skabe en stærk teknisk og kosteffektiv enhed for at sikre udbredelsen af fiberbredbåndsforbindelser.

Fibia ønsker at fokusere på drift og udbygning af fibernettet og har derfor valgt Solar som partner og leverandør af en samlet lager- og logistikløsning.

- Vi ønsker at fokusere kræfterne på vores kerneopgave, og derfor er det naturligt for os at lade Solar overtage vores lager og logistik. Vi betragter Solar som en professionel sparringspartner, som har stor ekspertise og erfaring på det her felt. Leveringssikkerhed har været en afgørende faktor for vores valg, understreger Gitte Fredborg, der er teknisk direktør hos Fibia.

Også supply chain manager Henrik Hartvig fra Fibia peger på tryghed.

- Solar er vant til at håndtere store mængder, og for os er det alfa og omega at vide, at materialerne er klar på rette tid og sted, så vi sikrer høj effektivitet. Vi har nu mulighed for dag til dag-leverancer over hele landet og kan med Solars webshop som bestillingsplatform følge lagerstatus, påpeger supply chain manager Henrik Hartvig, Fibia.

Et nyt marked for Solar
For Solar, som ikke tidligere har arbejdet med passive komponenter til fibernettet, åbner aftalen et helt nyt marked.

- Solar er stolte over at kunne danne par med et af Danmarks førende fibernetselskaber. Vi har tidligere afholdt os fra at bevæge os ud i infrastrukturen. Denne aftale er et bevis på, at vi fremadrettet vil udvikle os i den retning. Vi opruster på knowhow og komponenter til fibernettet, så vi hele tiden har den nødvendige viden tilgængelig og kan yde teknisk support. Fibia har da også en unik serviceindgang hos Solar, siger Ib Falkenberg, der er salgsdirektør med ansvar for infrastrukturområdet.

Det nye samarbejde indebærer, at Fibias hidtidige lagerfaciliteter i Haslev og Horsens er rømmet, og i stedet er varelagrene integreret i Solars centrallager i Vejen.

- Fibias lagre blev tømt en fredag, og mandag morgen havde vi det hele oppe at køre igen med udgangspunkt fra Solars centrallager. At vi bliver valgt til denne type lager- og logistikopgave er en blåstempling af Solar som sourcing- og servicevirksomhed og vores evne til at skabe øget effektivitet hos vores kunder, mener Finn Kristensen, Vice President, Supply Chain, Solar Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.236