23948sdkhjf

Digital kontrol over 800 t armeringsstål

Nyt digitalt værktøj fra Celsa Steel Service giver Aarsleff fuld kontrol over 800 tons armeringstål på et større projekt i Kastrup
Hos Per Aarsleff A/S er der fokus på byggeoptimering, når man går i gang med et større projekt i Kastrup. Derfor anvender man bl.a. det digitale QR-værktøj fra Celsa Steel Service til bestilling af armeringsstålet. Det letter processen betydeligt både ved ordreafgivelse og i byggeprocessen, lyder det fra virksomheden.

- Med Celsas QR-værktøj er vi 100 pct. sikre på, at vi får leveret præcis det, vi har bestilt, siger Kristian Skadhede, der er VDC-koordinator hos Aarsleff.

- QR minimerer fejl i ordreafgivelsen, fordi vi selv bestiller direkte i QR og dermed springer et led over i processen. Systemet læser f.eks. direkte fra vores 3D-model og holder nøjagtigt styr på mængderne - og dermed på vores ordre. Det giver tryghed for os som entreprenører, at vi har styringen, når vi afgiver ordrer i QR, forklarer Kristian Skadhede.

Udover muligheden for selv at bestille armeringsstålet giver QR også entreprenøren overblik over ordrehistorikken. Det minimerer menneskelige fejl, idet systemet f.eks. helt automatisk kommer op med en advarsel, hvis nøjagtig samme bestilling lægges ind to gange. Men den primære optimering ligger i, at 3D-modellen kan gøre arbejdet, når QR modtager data direkte fra f.eks. 3D-modeller lavet i BIM-programmet Tekla.

Hos Celsa Steel Service oplever man generelt stor interesse for det nye digitale værktøj.
- Vi vil med værktøjet sikre den bedste platform for vores kunder, når de skal bestille armeringsstål. Med QR får de nemlig fuld egenkontrol, et godt overblik, og så undgår vi kommunikationsfejl vedrørende leverancen. Det sparer entreprenøren for både tid og penge, lyder det fra Søren Kilmose, direktør i Celsa Steel Service.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078