23948sdkhjf

Kommune må se langt efter millioner i byggesag

Årgammel byggesag spøger stadig i Hørsholm.

En renovering af Hørsholm Skole har udviklet sig til en større sag i Hørsholm Kommune.

Byggesagen, som foregik mellem 2010 og 2012, har nemlig ført til millionkrav mellem kommunen og totalentreprenøren Kjær & Lassen.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Først sendte Kjær & Lassen en ekstraregning på 20 millioner kroner til Hørsholm Kommune, fordi de ikke mente, de var bundet af den kontrakt, der var blevet indgået.

Kravet på 20 millioner kroner svarede næsten til hele entreprisesummen på lidt over 21 millioner kroner. Men det krav blev underkendt i Voldgiftsnævnet, og sagen endte i stedet med, at Hørsholm Kommune blev tilkendt en erstatning på 8,5 millioner kroner, idet byggeriet var blevet meget forsinket.

Kjær & Lassen gik dog efterfølgende konkurs, og derfor trak kommunen på den stillede entreprenørgaranti hos Nordic Guarantee. I alt 2,1 millioner kroner skulle udbetales af garantiselskabet, men kommunen har foreløbig kun fået fingrene i 1,1 millioner kroner.

Nu vil kommunen kæmpe videre for at få den sidste million i hus og gør klar til at indlede en klagesag mod garantiselskabet.

Det har ikke været muligt for Frederiksborg Amts Avis at få en kommentar fra Hørsholm Kommune.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078