23948sdkhjf

Støvsugere i særlig nordisk udgave

Nordiske rengøringsselskaber har medvirket til opdatering af Kärchers professionelle støvsugere
Kärcher har gennem mange år haft et sortiment af støvsugere rettet til professionelle brugere herunder rengøringsselskaberne. Serien kaldes T10, T12 og T15 og adskiller sig bl.a. ved forskel i beholderens størrelse (10, 12 og 15 liter) samt motorens sugestyrke

Det er de tre modeller, som er nogle af Kärchers mest solgte tørstøvsugere til professionelle, der nu kommer i nye versioner, som er specielt tilpasset rengøringsbranchen på de nordiske markeder. Der har været store danske rengøringskunder med til at formulere kravene til en særlig Nordic serie af tørstøvsugere fra Kärcher. Den tyske koncern har fremstillet serien for at imødekomme de nordiske traditioner og forventninger i rengøringsbranchen.

Fokus på ergonomien
Nordic serien skiller sig særligt ud ved at have et teleskoprør i slidstærkt stål. Det er af hensyn til ergonomien, så den enkelte medarbejder kan få præcis den optimale arbejdsstilling. Desuden har Nordic-modellerne et parketmundstykke på 360 mm, som er effektivt og minimerer vægten til gavn for arbejdsmiljøet. I det øvrige Europa er der tradition for at have kombimundstykker, der kan skifte mellem tæpper og parket, ligesom det kendes fra private støvsugere. Endelig er Nordic serien forsynet med en 12-15 meter lang gul ledning. Den er let at se og bidrager til sikkerheden på arbejdspladsen, ligesom den giver stor rækkevidde.

Produktchef Klaus Algaard, Kärcher Danmark fortæller, at idéen med Nordic serien er at skabe nogle støvsugere, som er meget præcist målrettede de nordiske markeder.
- Det betyder, at de har præcis de stærke funktioner, som kendes fra Kärchers øvrige program plus nogle ekstra målrettede funktioner til vores kunder. Det giver os en rigtig god konkurrencesituation, at vi nu har støvsugere, der passer så godt til markedet, siger Klaus Algaard.

Også med HEPA-filter
Ud over standard maskinerne omfatter serien også en T12 og en T15 med HEPA filter. HEPA filtret opfanger meget små støvpartikler, og forhindrer dem i at komme med i udblæsningsluften. Uden for den egentlige Nordic serie findes T12 og T15 i særlige ECO!Efficiency modeller. De bruger kun 750 kW og er i energikategori A i den nye europæiske energiordning. De lever dermed også op til kommende krav fra EU. Ud over et lavt energiforbrug er de også ekstraordinært støjsvage.

Blandt nyhederne i programmet er også en forbedret version af BV5/1 Back Pack. Det er en batteridrevet rygstøvsuger, som nu kan køre længere på en opladning med større sugestyrke. Den ledningsløse støvsuger er optimal på trange steder som eksempelvis biografer, busser eller fly og generelt til opgaver, hvor det er optimalt at undgå ledningen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094