23948sdkhjf

Fremtidens lift er en miljøvenlig hybrid

Miljøvenlige hybridudgaver vil være fremtiden for en del af liftmarkedet
Z60-37FE er det mundrappe navn på den lift, der kan gå hen og blive synonym med den forandring, der lige nu er i gang på liftmarkedet. Fremtidens liftmarked bliver nemlig præget af hybrider, hvis man skal tro den koldingensiske forhandler Jøma Lift Teknik A/S, der blandt andet forhandler bomliftshybriden fra Genie.

- Mljøkravene bliver skrappere hele tiden, og fra 2019 bliver den tilladte emissionsmængde strammet nok en gang. Derfor er liftproducenterne nødt til at bruge mange penge på dyre og miljøvenlige dieselmotorer, og det gør pludselig hybridudgaven, der primært kører på el, meget interessant for køberne, da den samlet bliver den billigste løsning. Hybriden giver også nye muligheder for besparelser, da den kan bruges både inden- og udendørs, siger Jørgen Martinsen, der er direktør i Jøma Lift Teknik.

Økonomisk og nem at betjene
Hybridliften er ligeså hurtig at betjene som en traditionel diesellift, men betydeligt billigere i drift, fordi den ikke kræver så meget brændstof.
De opgaver, som liften primært bruges til er store bygge- og vedligeholdelsesopgaver i byområder, hvor støjgenerne ved dieseldrevne maskiner er store, og hvor ansatte tidligere har været generet af at skulle bruge larmende, dieseldrevne lifte. I første omgang er det specielt sakse- og bomlifte, der har et stort potentiale som hybrider, da de kan bruges både inden- og udendørs og dermed spare en liftmaskine. Samtidig slipper brugeren for unødig miljøbelastning og arbejdsgener, der følger med en dieselmaskines brummen.

– Batteriteknologien er endnu ikke god nok til, at den kan bruges ved andre lifttyper, hvor belastningskravene er større, men der sker lige nu meget på området, siger Jørgen Martinsen, der dog påpeger, at teknologien endnu er et stykke efter udviklingen i for eksempel bilbranchen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094