23948sdkhjf

Herning-virksomhed er verdens første til at genanvende kunstgræs

Virksomheden høster ros fra Fifa.

Som de første i verden har virksomheden Re-Match i Herning knækket koden til, hvordan man på en hensigtsmæssig måde kan genanvende udtjente kunstgræsbaner fra bl.a. fodboldbaner.

Det fortæller en ny rapport fra fodboldforbundet Fifa, der netop sætter fokus på det stigende antal kunstgræsbaner på verdensplan og samtidig understreger behovet for at håndtere disse korrekt, når de er færdig med at blive brugt.

Der blev etableret en hel del kunstgræsbaner i løbet af 00’erne, og det er dem, der er ved at nå sidste salgsdato. Derfor sætter Fifa nu fokus på emnet via den nye rapport.

Genanvender 99 procent
Kunstgræs består af plast- og gummiprodukter, og indtil nu har den gængse måde at kassere dem på været, at aflevere dem til deponi eller sende dem til forbrændingen. Begge måder, der ikke været gavnlige for miljøet.

Men nu har virksomheden Re-Match i Herning udviklet en metode, hvor det kasserede kunstgræs bliver renset og nedbrudt til råmaterialer, der kan indgå i produktionen af ny kunstgræs. Virksomheden kan med deres metode genanvende op til 99 procent af materialerne og sende dem ind i forsyningskæden igen.

- Vi tilbyder at fjerne gamle baner til en konkurrencedygtig pris, fordi vi tjener penge på at sælge de rensede og genanvendte materialer. Samtidig får kunstgræsbanens ejer en ren samvittighed, en mere grøn profil og CO2 udslippet mindskes til gavn for miljøer, siger Dennis Andersen, administrerende direktør i Re-Match, i en pressemeddelelse.

Får ros af Fifa
I rapporten roser Fifa Herning-virksomheden for deres innovative tilgang til at nedbryde det brugte kunstgræs til råmaterialer, der kan bruges i produktionen på ny.

- Vi er stolte af at være nævnt i Fifas rapport. Samtidig er vi som firma glade for, at der nu er sat fokus på at de miljømæssige udfordringer, der er ved etablering af de populære baner i kunstgræs, Som rapporten konkluderer, bør ansvarlig bortskaffelse være integreret allerede, når man anlægger banerne, siger Dennis Andersen.

Re-Match er sågar blevet brugt som case i rapporten og deres metoder til genanvendelse er blevet anbefalet til kunstgræsbanernes ejere.

- Som der står i rapporten er mange ejere og producenter af kunstgræsbaner ikke klar over den miljømæssige belastning, der opstår, når man udskifter og bortskaffer kunstgræs. Derfor er der brug for mere information, siger Dennis Andersen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078