23948sdkhjf

Dansk trælast solgt af svenskere til svenskere

Den livslange trælastmand Niels Ulrich Pedersen døde i september 2016.

Nu bliver hans livsværk - Niels Ulrich Pedersen Trælast - omdøbt til NUP A/S.

Det sker som et led i et frasalg, hvor svenske trækoncern Rörvik Timber sælger den danske trælastforretning til en anden svensk trækoncern Wood Treatment AB. Samtidig får selskabets danske dirktør Kim Hansen også en ejerandel.

Rörvik Timber, som Niels Ulrich Pedersen solgte sit firma til i 2006, er i gange med en afviklingsproces, og det er i den forbindelse, at den danske forretning skifter ejer.

NUP skal fremover være et salgsselskab i Wood Treatment-koncernen, som består af Alvesta AB, Hestra AB, Solberga AB og nu også NUP A/S.

Wood Treatment har speciale indenfor høvling, tørring, imprægnering, brandimprægnering og gode lagerfaciliteter og er en af Sveriges største virksomheder indenfor imprægnering.

Under de nye ejere kommer NUP A/S til, at fortsætte med at købe og sælge trævarer, biobrændsel og JABO. Selskabets varesortiment vil senere blive udvidet inden for Wood Treatments kerneforretningsområder, meddeler virksomheden.

Virksomhedshandlen venter stadig på de sidste godkendelser.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111