23948sdkhjf

MgO-SKANDALE: Rådgivere tørrer ansvaret af på mester

Byggeriet er i fuld gang med at skubbe rundt på ansvaret for MgO-skandalen
Hvis rådgiverbranchen skal bevare sin plads i byggeriets værdikæde, så skal branchen også levere varen i form af viden om konstruktioner og produkter. Hvis man vil tørre ansvaret af på håndværksmestrene og entreprenørerne, så tilfører rådgiverne ikke meget merværdi længere. Og så ender de med at blive helt overflødelige.

Den første kendelser om ansvaret for at have anvendt MgO-plader med alvorlige fugtskader til følge placerer ansvaret hos rådgiverne. Det har straks fået rådgiverne til at stramme kursen over for mestre og entreprenører, når de fremover foreslår andre materialer end dem, som rådgiverne foreskriver. Og det er for så vidt i orden. Bare det fortsat er rådgiverne, der har ansvaret for løsningen.

Nu er det jo ikke sådan, at mester foreslår andre materialer fordi de er dårlige. Ofte er det fordi mester kender et billigere produkt, som kan opfylde kravene. Dermed kan mester enten stikke lidt af besparelsen i egen lomme eller han kan dele den med bygherren, som måske med rådgiveren som mellemmand har presset mester lidt på prisen. Den proces er helt almindelig og den medfører kun meget sjældent dårligere kvalitet.

Når netop MgO-pladerne har afstedkommet så meget ballade, så er det ikke fordi produktet i sig selv er forkert eller dårligt.
Men det er forkert i forhold til de facade-konstruktioner, som pladerne er anvendt i på de hjemlige breddegrader.
Den viden har man haft lang tid forud for MgO-skandalen herhjemme.
Og den viden burde som udgangspunkt være en spidskompetence hos rådgiverne.

Desværre er rådgivernes rolle blevet stærkt udhulet i de senere år. Konkurrencen om rådgiveropgaverne er benhård og derfor presses mange rådgivere urimeligt hårdt af bygherrerne.
Det faktum gør det ikke lettere for rådgiverne at levere kvalitetsrådgivning som bl.a. også omfatter indgående materiale- og produktkendskab.

Artiklen er en del af temaet MESTER HAK&HUG.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097